23948sdkhjf

Gea Process Engineering skummer fløden

Den danske ingeniørvirksomhed fortsætter væksten i første halvår og udsigterne til frie mælkekvoter tegner ekstra gode muligheder for at skumme fløden de kommende år.
I første halvår af 2013 havde Gea Process Enginering en omsætning på 6,1 milliarder kroner, hvilket tegner en fremgang på syv procent i forhold til første halvår 2012. Ordregangen er er steget med hele 15 procent, hvilket især skyldes udviklingen i den europæiske mejerisektor. Det skriver Berlingske Business.

Ifølge Anders Wilhjelm, administrerende direktør i Gea Process Engineering, er der mere at hente fra 2016. Meget tyder nemlig på, at EU's mælkekvoter forsvinder med udgangen af 2015. Mælkekvoterne fastsætter i dag mængden af mælk, der må produceres i de 27 medlemslande. Ophæves denne kan det gå hen og skabe et mælkeboom, hvor de store mejerier får brug for endnu større produktionsanlæg.

- Mejerisektoren har altid været vores fundament og arv. Det er her, vi har den største eksponering inden for fødevarer og den stærkeste position i dag. Der er en naturlig begrænsning for, hvor meget vi kan vokse ud over det, markedet vokser. Derfor får vi glæde af den markedsvækst, som kommer nu, forklarer Anders Wilhjelm over for avisen.

Derfor er han og resten af direktionen netop nu ved at regne på, hvor væksten vil ramme. Ifølge Anders Wilhjelm er konklusionen, at den største vækst tager udspring i bæltet fra Irland tværs over Nordeuropa op til de baltiske lande.

I andet kvartal af 2013 udgjorde Vesteuropa 46 procent af Gea Process Engineerings samlede ordreindgang, mod 31 procent for tilsvarende periode året før.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079