Nordeuropas første Carl’s Jr.åbner i Bilka
Carl’s Jr. åbner sin første burgerrestaurant i Nordeuropa i Bilka Næstved den 10. oktober.
- Jeg er sikker på, at vores kunder vil elske Carl’s Jr. lige så meget som vi gør, siger, siger produktchef Jeppe Henriksen fra Dansk Supermarked, som selv har været i USA for at opleve Carl’s Jr. og teste menuen.
I den kommende, nye restaurant i Næstved har ledende medarbejdere været i Californien i ni uger, for at mestre menukortet og lære konceptet at kende. Restauranten i Næstved er indrettet i ægte californisk surferstil og væggene er dekoreret med amerikanske ikoner.
Executive Vice President International fra CKE Restaurants Holdings Inc, Ned Lyerly, ser et kæmpepotentiale for Carl’s Jr. i Danmark.
- Danskerne sætter pris på ægte, autentiske kvalitetsprodukter fra USA, og med Dansk Supermarked har vi sikret os en virkelig god partner som indgang til det danske marked, siger Ned Lyerly.
Sammen med sin søsterkæde Hardee’s udgør Carl’s Jr. den femte største kæde af Quick Service-restauranter i USA. Carl’s Jr. stammer fra Californien, og restauranterne er hurtigt ekspanderet til Sydamerika, Asien og Rusland. Hardee´s blev etableret i det sydøstlige USA og findes nu også i flere lande i Mellemøsten. Nu er turen kommet til Nordeuropa, hvor den første restaurant åbner torsdag den 10. oktober kl. 10 i Bilka Næstved.