23948sdkhjf

1.600 briter nye medejere af Arla

Pr. 1. januar 2014 træder 1.600 britiske mælkeproducenter ind i Arlas ejerkreds, hvilket kan få positiv effekt på mejeriselskabets største enkeltmarked.
Arlas repræsentantskab har stemt ja til at optage den britiske leverandørgruppe Arla Foods Milk Partnership (AFMP) i Arlas ejerkreds. En beslutning, der ifølge Arla vil styrke koncernen i Storbritannien.

Langsigtet tilknytning af britisk mælk
Ved en optagelse af AFMP’s leverandører som andelshavere vil Arlas årlige mælkemængde i første omgang ikke blive større, da Arla allerede køber AFMP-landmændenes mælk. Men aftalen vil øge Arlas stabilitet og muligheder i det britiske marked, fordi mælken fremover leveres af andelshavere, der har en langsigtet interesse i Arlas udvikling og mission om at skabe den højest mulige værdi for andelshavernes mælk og skabe muligheder for deres vækst.

- Arlas strategi er baseret på vækst, og vejen til vækst er mere mælk. Der skal mælk til for fortsat at kunne møde kunderne, vokse sammen med dem og være effektive. Alt dette er en forudsætning for at kunne være en stabil partner for vores ejere og betale dem en stærk mælkepris. Det gælder ikke kun for Arla i Storbritannien, men for hele selskabet, at en stabil råvareforsyning er afgørende for vores muligheder for at skabe vækst og lønsomhed, siger Arlas bestyrelsesformand Åke Hantoft.

Over to år koster det i alt AFMP-landmanden i alt 7,5 pence per liter leveret mælk at få adgang til Arla.

30. oktober skal AFMP som gruppe tage stilling til forslaget, og bliver det et ja, skal den enkelte AFMP-mælkeproducent tage stilling senest 15. november. Medlemskabet vil i givet fald have effekt fra 1. januar 2014.

Fakta
  • Arla Foods Milk Partnership (AFMP): ca. 1.300 mælkeproducenter og 1,6 mia. kg mælk. Ejer i dag 3,15 procent af Arlas britiske forretning. Dertil vil yderligere 300 kontraktleverandører med ca. 200 mio. kg. mælk få samme mulighed for optagelse i Arla, hvis AFMP aftalen godkendes. I alt altså 1.600 britiske mælkeproducenter med i alt ca. 1,8 mia. kg. mælk.
  • Arla Foods i alt (2012): ca. 12.300 andelshavere og 10,4 mia. kg mælk
  • Arlas samlede omsætning globalt forventes at nå ca. 73 mia. DKK i 2013.
  • I dag er 26 procent af Arlas omsætning i Storbritannien, hvilket gør det til koncernens største enkeltmarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079