23948sdkhjf

Dansk Supermarked til salg?

Avis: Danmarks største detailkoncern kan være på vej på nye hænder.
Mærsk-chefen Nils Smedegaard Andersen åbner i et interview med Berlingske Business Magasin, der udkommer i morgen fredag, for et muligt frasalg af Dansk Supermarked, hvis det rigtige tilbud kommer. Det skriver Berlingske.dk.

Til spørgsmålet om ideen med at sælge Danske Bank og Dansk Supermarked, svarer Nils Smedegaard Andersen således:

- Danske Bank er en langsigtet investering, som vi vil blive i, men det er ikke en del af kerneforretningen. Og så har vi en række andre virksomheder, som vi har sagt, at vi betragter som investeringer, og dem vil vi sælge, hvis der er en anden, bedre ejer, og vi kan finde nogle bedre konstruktioner, siger Nils Smedegaard Andersen ifølge Berlingske.dk.

Mærsk leder med andre ord ikke aktivt efter en køber.

Ifølge analytikere vurderes Dansk Supermarked at have en samlet værdi på cirka 20 milliarder kroner og derudover skal der tillægges en merpris for at få kontrollen med selskabet og for de mange ejendomme, supermarkedet ejer. Detailkoncernen tæller pt. 1.300 Netto-, Føtex-, Bilka- og Salling-butikker i henholdsvis Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11