23948sdkhjf

Carlsberg version 3.0

Den kommende fundatsændring i Carlsbergfondet er et nødvendigt step hen imod et Carlsberg 3.0.
I fredags offentliggjorde Carlsbergfondet dets planer om at ændre på fundatsen, hvilket betyder, at fondet ikke længere behøver at eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen. Dog skal fondet fortsat have mindst 51 pct. af stemmerettighederne. Det skriver Børsen, der har regnet sig frem til, at bryggeriet hermed kan rejse i nærheden af 120 milliarder til nye opkøb.

Carlsberg kan altså ved at sælge nye aktier købe et bryggeri, der er større end sig selv, målt på markedsværdi, men det kommer ifølge Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg og formand for Carlsbergs hovedaktionær, Carlsbergfondet, ikke til at ske. Aktieudvidelsen vil ske ad flere omgange henover de næste tre-fire år.

- Hvis man vil lave transformationelle opkøb som dem Heineken, AB-Inbev og SABMiller har foretaget i de senere år, så er man oppe i beløb i den størrelsesorden, du nævner der. Men man vil ikke komme til at se én aktieemission, der gør det her i Carlsberg. Man vil måske over de næste tre-fire år komme til at se to eller tre aktieemissioner, der så vil bringe os op til det loft, hvor vi har 51 pct. af stemmerne, siger Flemming Besenbacher i en kommentar til avisen.

Besenbacher kalder fundatsændringen nødvendig for at sikre Carlsbergs position i top fire - der tæller konkurrenterne AB-Inbev, SABMiller og Heineken.

- Hvis vi skal lave et Carlsberg 3.0 og tage det næste skridt, så er vi nødt til at have en større finansiel fleksibilitet, og det er det, der sker nu. Nu har vi skabt mulighed for at ændre Carlsberg, siger han til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074