Industrien sikrer dansk fødevaresekretariat
Novozymes og en række øvrige fødevareaktører yder sammen økonomisk støtte til det internationale fødevaresekretariat. Dermed bliver det på dansk jord.
Foto: Dansk Standard
Benhård kamp
Men den danske førerposition har været truet af manglende finansiering og øget fokus på standardisering fra flere andre lande. Derfor har Dansk Standard måtte kæmpe ekstra hårdt for at sikre danske interesser på så vigtigt et område. Og det er nu lykkedes at bevare fødevaresekretariatet på danske hænder.
- Danmark er kendt for høj fødevarekvalitet og sikre fødevarer, og har en klar erhvervsmæssig styrkeposition på området. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at vi er verdensmestre på området – og sådan skulle det gerne fortsætte. Derfor er vi gået benhårdt efter at beholde fødevaresekretariatet i Danmark, siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, og fortsætter.
- Den danske fødevare- og foderbranche har set en klar fordel i, at det internationale sekretariat bliver i Danmark, og derfor er nogle af aktørerne på området gået sammen og har valgt at finansiere sekretariatet økonomisk. Dermed bevarer vi den danske serveret på området og sikrer, at de danske virksomheder, der er stærkt påvirkede af, hvordan de endelige standarder bliver, kan sætte deres vigtige fingeraftryk på dem og holde fast i de høje danske krav til kvalitet og sikkerhed.
Særligt i forhold til sikkerhed og kvalitet styrker det de danske virksomheders konkurrencekraft, at Danmark ikke blot sidder med ved bordet, men driver arbejdet og gør danske interesser gældende, når beslutninger træffes om nye standarder. For det giver de kvalitetsorienterede danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, at der er høje standarder for kvalitet og sikkerhed i EU og internationalt. Samtidigt kan det være en fordel for den enkelte virksomhed at deltage i standardiseringsarbejdet og selv være med til at udforme retningslinjer og krav til de produkter, de fremstiller og gerne vil eksportere.
Novozymes medfinansierer
En af de virksomheder, der har valgt at medfinansiere det danske sekretariat er Novozymes, der har enzymer til fødevareindustrien som en væsentlig del af deres produktsortiment:
- Fødevaresekretariatet har en vigtig rolle i at udvikle standarderne for fødevaresikkerhed. Det danske sekretariat har vist, at det kan leve op til forventningerne, så vi ser gerne, at dets arbejde fortsætter. Man skal heller ikke underkende værdien af filosofi og tankegang, hos dem der driver arbejdet; ligesom nærhed alt andet lige er en fordel, siger Marianne Frydendahl, director quality i Novozymes.
Og det er ikke kun de store danske fødevaregiganter, der ser en fordel i, at de internationale standarder tager udgangspunkt i danske krav og mindset. Dansk Standard oplever også, at flere og flere mindre danske virksomheder vælger at leve op til standarden for fødevaresikkerhed, fordi det understreger, at der er tale om produkter af høj dansk kvalitet og sikkerhed - og det giver en klar fordel i forhold til eksport og markedsadgang.
Fakta om standarden for fødevaresikkerhed ISO 22000 og fødevaresekretariatet
Fødevarestandarden er skabt på baggrund af en dansk standard og bygger dermed på dansk mindset og filosofi omkring fødevaresikkerhed. Mange danske virksomheder ser det at kunne bevise, at de lever op til standarden som en markedsåbner – og det danske arbejde med standarden har været med til at styrke de danske virksomheders image som førende indenfor fødevarekvalitet og sikkerhed.
Standarden danner rammen for organisationen og strukturen i virksomheden, samler procedurer og arbejdsgange under ét system, sikrer efteruddannelse og træning af virksomhedens medarbejdere og fastlægger ansvars- og kompetenceområder. Det betyder bl.a., at man har langt lettere ved at lokalisere de fejl eller reklamationer, man finder i produktionen, og derfor hurtigere får fejlene bremset, fuld sporbarhed igennem hele produktionen og lettere markedsadgang, fordi man kan dokumentere at man har styr på sikkerhed og kvalitet.
Sekretariatet for fødevaresikkerhed har de sidste 8 år været drevet af Dansk Standard for offentlige midler gennem en resultatkontrakt med Erhvervs- og Vækstministeriet og for Dansk Standards egne fondsmidler. Men standardisering er som udgangspunkt ”brugerbetalt”, så de offentlige midler er kun tænkt til udvikling og opdyrkning af nye standarder, og ikke drift. Fremadrettet skal sekretariatet derfor finansieres af virksomheder og andre aktører i fødevarebranchen. Samtidigt ønsker stærke kræfter fra udlandet og store internationale koncerner at få mere indflydelse på standarderne og svække den danske indflydelse ved at få sekretariatet til eksempelvis Kina eller Frankrig.
Fødevarestandarden er skabt på baggrund af en dansk standard og bygger dermed på dansk mindset og filosofi omkring fødevaresikkerhed. Mange danske virksomheder ser det at kunne bevise, at de lever op til standarden som en markedsåbner – og det danske arbejde med standarden har været med til at styrke de danske virksomheders image som førende indenfor fødevarekvalitet og sikkerhed.
Standarden danner rammen for organisationen og strukturen i virksomheden, samler procedurer og arbejdsgange under ét system, sikrer efteruddannelse og træning af virksomhedens medarbejdere og fastlægger ansvars- og kompetenceområder. Det betyder bl.a., at man har langt lettere ved at lokalisere de fejl eller reklamationer, man finder i produktionen, og derfor hurtigere får fejlene bremset, fuld sporbarhed igennem hele produktionen og lettere markedsadgang, fordi man kan dokumentere at man har styr på sikkerhed og kvalitet.
Sekretariatet for fødevaresikkerhed har de sidste 8 år været drevet af Dansk Standard for offentlige midler gennem en resultatkontrakt med Erhvervs- og Vækstministeriet og for Dansk Standards egne fondsmidler. Men standardisering er som udgangspunkt ”brugerbetalt”, så de offentlige midler er kun tænkt til udvikling og opdyrkning af nye standarder, og ikke drift. Fremadrettet skal sekretariatet derfor finansieres af virksomheder og andre aktører i fødevarebranchen. Samtidigt ønsker stærke kræfter fra udlandet og store internationale koncerner at få mere indflydelse på standarderne og svække den danske indflydelse ved at få sekretariatet til eksempelvis Kina eller Frankrig.
