23948sdkhjf

Sildeindustrien bløder efter faldende fiskekvoter

Ingen tør hæve prisen på julesilden. Derfor bløder producenterne, som er tvunget til nytænkning.
- Vi må i gang med også at lave noget andet. Det her kan ikke gå i længden, siger Svend Erik Christensen, direktør for Kattegat Seafood, der har hovedsæde i Grenaa.

I 2009 kostede et kilo norske sild 2 kroner og 70 ører på auktion. I 2012 havde faldende fangstkvoter hævet prisen til 6 kroner og 50 ører, og Kattegat Food forventer kun, at kvoten falder yderligere.

Det har været en katastrofe for Kattegat Seafood, som før sildekrisen havde et overskud af primær drift på mellem to og tre millioner kroner, og som sidste år kom ud med et driftsresultat på minus fem millioner kroner. Derfor skal kutteren vendes med nye markedsfangster.

- Vi er for eksempel begyndt på røgvarer, siger Svend Erik Christensen.

Selv om råvareprisen på sild er steget voldsomt for producenterne, så er forbrugerne ikke umiddelbart mærket, for ingen på markedet vover at hæve priserne på sildeglassene i supermarkedet. Vurderer Svend Erik Christensen.

- Man kan ikke forlange, at forbrugerne betaler mere, for så vælger de bare nogle andre pålægsvarer, når de står i butikken, siger han.

Tenax Sild vil eksportere mere
Der er påfaldende stor forskel på indtjeningen mellem sildevirksomheder med omtrent samme størrelse.

Selv om Tenax Sild i Nyborg har færre ansatte end Kattegat Seafood, så har Tenax Sild et langt bedre resultat, men er gået fra et overskud af den primære drift på 15,9 millioner kroner i 2009 og ned på 4,8 millioner i 2012.

Det får ikke Nyborg-virksomhedens direktør til at sove dårligt om natten, da man stadig tjener penge, men Michael Pedersen mener, at man stadig er nødt til at reagere.

- Det fortæller os, at vi også fremover skal være superskarpe og tro på vores produkt, siger han og fortæller, at også Tenax Sild føler sig tunget til at fiske i nye markedsvande. Blandt andet ved eksport til nye lande og med nye idéer, som virksomheden "stadig holder tæt inde til kroppen", som han siger.

For selv om Tenax Sild stadig tjener penge, så skal der også tjenes penge nok, og udviklingen vil man ikke sidde overhørigt.

- Vi har mange udgifter, vi også skal have råd til i fremtiden. Nye investeringer, fødevaresikkerhed, CSR-indsats. Vi arbejder med moder natur, så vi er også nødt til at forvalte havet bæredygtighed. Disse ting kan vi kun finansiere ved at få varer afsat, siger Michael Pedersen.

Sildene bløder
En brancheanalyse foretaget af Food Supply viser, at de fire danske producenter af marinerede sild, Kattegat Seafood, Launis Fiskekonserves, Lykkeberg og Tenax Slid, har oplevet en markant nedtur siden 2009.

Således blev branchens samlede resultat før skat i 2012 minus 10,2 mio. kr. mod et samlet overskud på 21,5 mio. kr. i 2009.

Der er væsentlige forskelle i performance hos producenterne, selvom sildekrisen må siges at have gjort sit indtog hos alle fire. Således forværrede de fire producenter hver især deres primære resultater i 2011, og i 2012 er det kun Kattegat Seafood, som forbedrer sit primære resultat en smule fra minus 7,8 mio. kr. til minus 6,3 mio. kr.

Branchens største aktør målt ud fra aktivmasse, Launis Fiskekonserves, må efter overskud af primær drift på 11, 4 mio. kr. i 2009 og 8,9 mio. kr. i 2010 sande røde tal på bundlinjen i både 2011 og 2012. Launis kom ud af 2012 med et minus på 7,3 mio. kr. før skat.

Lidt anderledes er det gået for branchens mindste spiller, Lykkeberg, der ligesom Tenax Sild har opereret med overskud i alle fem år (2008-2012). Alligevel ses sildekrisens aftryk tydeligt i bøgerne hos Lykkeberg, som i 2012 havde et minimalt overskud før skat på 164.000 kr. mod et overskud 2,3 mio. kr. i 2010.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103