23948sdkhjf

Is-glade danskerne har valgt deres is-favorit

Ny markedsundersøgelse fra Ipsos afslører danskernes is-favoritter og -vaner gennem 2013, og der er ingen tvivl: Retro-is er cool.
Vi elsker is, og vi ved, hvad vi kan lide. Den Rainforest Alliance-certificerede klassiske Magnum Mandel har gennem hele sin istid været en sand favorit hos danskerne - i særdeleshed blandt mændene - og 2013 er ingen undtagelse: For syvende år i træk kårer danskerne Friskos Magnum Mandel som deres absolutte yndlings-is – og den klassiske Magnum som næstefavoritten.

Hvad der derimod giver plads til overraskelse, er tredjepladsen, hvor danskerne har placeret karate-isen Kung Fu. Tilbage i 1998 røg lakrids-sodavandsisen af kortet, men i forlængelse af trofaste fans’ reaktioner og flere protester på bl.a. radiokanalen P3, er Kung Fu nu stærkt tilbage på det danske is-marked og ikke mindst tilbage hos de danske is-elskere.

- Magnum er svær at slå af pinden, så kampen om tredjepladsen er altid spændende. 2013 har helt klart været året, hvor klassikerne og retro-isene har fået deres comeback blandt danskerne, fortæller Ditte Nielsen, brand manager hos Frisko.

Frisko Zapp’er tilbage
Kung Fu-isen bliver, af danskerne, karakteriseret som en ”traditionel, pålidelig og perfekt hverdags-is” – ”en kending”, præcis ligesom Zapp-isen, der i starten af året blev stemt tilbage på Friskos is-kort via et tiltag på Friskos Facebook-side. Her kommenterede Friskos fans begejstret for den kulørte klassiker af en karameldrøms tilbagevenden, og opslaget høstede over 50.000 likes.

Zapp-isens popularitet er heller ikke at overse, når man kigger på danskernes is-vaner for 2013: Zapp er årets mest solgte Frisko-is, og kigger man på Ipsos' markedsundersøgelse, er isen strøget lige ind på en flot ottendeplads over danskernes foretrukne Frisko-is.

Top 10 fra Unilever
På danskernes top ti ses - udover Kung Fu, Magnum og Zapp – en række andre favorable luksuriøse chokolade-fristelser fra bl.a. Ben & Jerry’s og Daim Vaffel:

1. Magnum Mandel
2. Magnum Classic
3. Kung Fu
4. Ben & Jerry’s Cookie Dough
5. Daim Vaffel
6. Københavnerstang
7. Ben & Jerry’s Chocolate Fudge Brownie
8. Zapp
9. Magnum Caramel Infinity
10. Cornetto Classico

Fakta fra Ipsos markedsundersøgelse 2013:

- Danskere mellem 25-44 år spiste væsentligt flere is i år end sidste år, og er ligeledes det publikum, der generelt spiser flest is.
- Københavnerstangen er, ifølge de adspurgte, den mest perfekte hverdags-is.
- De ældre isspisere i alderen 55+ favoriserer Magnum Mandel og Classic - tæt efterfulgt af Champagnebrus.
- Kvinder er store fans af Ben & Jerry's is.
- Mænd er fans af Magnum og har bl.a. Magnum Caramel Infinity på deres top 10.
- Mænd holder sig til deres favorit, hvorimod kvinder er mere tilbøjelige til at prøve nye is og forskellige varianter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078