23948sdkhjf

Føtex vil skære 44 millioner pakker grillpølser og 15 millioner pakker guldkorn væk

Dagligvarekæden skruer op for sundhedsindsatsen med konkrete mål for mindre sukker, fedt og flere Nøglehulsmærkede varer

Salling Groups varehuskæde Føtex har offentliggjort en række sundhedsmål, der skal sikre et sundere varesortiment frem mod 2030.

Fokusområderne er en markant udvidelse af antallet af Nøglehulsmærkede produkter og en væsentlig reduktion af sukker og mættet fedt i de solgte varer.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Vi skal hele tiden udvikle os, så kundernes indkøbsoplevelse bliver sundere, bedre og nemmere. Vi forsøger hele tiden at sætte ekstra skub på sundhedsagendaen, og jeg er meget tilfreds med, at vi har sat os seriøse målsætninger om varernes indhold og et endnu større fokus på Nøglehulsmærkede varer frem mod 2030. Nu skal vi i arbejdstøjet, hvis vi skal lykkes med at nå de nye målsætninger, siger Føtex' direktør Morten Møberg.

Konkret skal salget af Nøglehulsmærkede varer øges med 40 procent, blandt andet gennem udvidet sortiment og optimeret butiksplacering. Føtex ønsker desuden en udvidelse af Nøglehulsmærket eller indførelse af Nutri-Score for at gøre det lettere for kunderne at navigere i de sundere valg.

- Reduktion af mættede fedtsyrer og sukkerarter kan naturligvis ikke stå alene, for vores kunder har også andre klare forventninger til vores produkter, og her vil vi også se ind i, hvordan de sundere valg kan blive mere simple, så vi også efterkommer ønsket om færre ultraforarbejdede fødevarer. Vores nye målsætninger sammenholdt med vores ønske om en ny sundhedsmærkning, som eksempelvis Nutri-Score, viser vores helhedsorienterede og transparente tilgang til sundhed, mener Morten Møberg.

Som led i indsatsen skal mængden af solgte sukkerarter og mættede fedtsyrer i kædens over 100 butikker reduceres med 1.400 ton frem mod 2030, svarende til henholdsvis 44 millioner pakker grillpølser og 15 millioner pakker guldkorn. 

Det skal opnås gennem nye opskrifter på private label-produkter og øget dialog med mærkevareleverandører om sundere sammensætning i deres produkter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.885