23948sdkhjf

Nye kræfter skal booste Løgismose

Samarbejdet med Netto har båret Løgismose frem, men potentialet er større, mener virksomhedens nye strategiudvikler.
Løgismose har ansat en ny strategiudvikler, der skal være med til at sikre virksomhedens fortsatte succes. Det skriver Børsen i dag.

Siden 2008 er Løgismose vokset markant, ikke mindst på baggrund af et samarbejde med Netto. Men også fordi der er tale om gourmet i øjenhøjde, lyder det fra Christian Grønløkke, som er en del af familien bag Løgismose.

- På et tidspunkt skal der nye folk ind. Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke skabte rigtige forandringer. Jeg brugte mest tiden på at finpudse tingene, siger han til avisen.

Den nye forstærkning er Adam Erritzøe, som er udnævnt til strategiudvikler, og som blandt andet har haft ansættelser i konsulent-virksomheden McKinsey og de seneste år en titel som underdirektør i Danske Bank. Og den nye strategiudvikler øjner et stort potentiale:

- Jeg vil ikke sætte tal på, men Løgismose kan vokse meget mere endnu, lyder vurderingen fra Adam Erritzøe.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089