23948sdkhjf

Nyt samarbejde skal levere højteknologi til slagteribranchen

SFK Leblanc og IHFood er gået sammen om at udvikle højteknologiske produkter og løsninger til slagteribranchen.
SFK Leblanc i Kolding har indgået en innovationsaftale med københavnske IHFood. Med visionteknologi skal de to parter sammen udvikle nye produkter og løsninger til slagteribranchen.

SFK Leblanc har som en global producent af både udstyr og komplette slagteriløsninger stor indsigt og erfaring med automatisering af produktionsprocesserne. Sammen med IHFood’s specielle udviklingsekspertise indenfor billedanalyse af organisk materiale mener de to partnere at have skabt et gunstigt grundlag for yderligere udvikling af løsninger, som kan hjælpe slagterierne med at optimere deres produktion. Både i form af procesautomatisering og kvalitetsforbedringer.

SFK håber også, at den nye samarbejdsaftale kan åbne op for forbedringer af virksomhedens eksisterende robotter og udstyr.

Ud over løsninger til slagteribranchen, har IHFood også udviklingsaftaler indenfor æg-, kyllinge- og fiskeindustrien.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125