23948sdkhjf

Tican Fresh Meat opruster på flere poster

Tican starter året med en større organisationsændring i toppen.
Tican Fresh Meat har udnævnt ny kommerciel direktør, ny Supply Chain direktør samt udvidet samarbejdet mellem Ove Thejls og den nuværende chef for ejer- og leverandørsupport.

Styrket salgsorganisation
Den 7. januar 2014 tiltrådte Svend Schou Borch stillingen som kommerciel direktør i Tican Fresh Meat. Med udnævnelsen han fremadrettet ansvaret for en fortsat positiv udvikling i Danmark, på eksportmarkederne og i salgsselskaberne i England, Tyskland og Kina.

- Jeg glæder mig til at tage udfordringen op og ser store muligheder for at udvikle vores samarbejde med kunder overalt i verden om nytænkende produkter, der skaber værdi og differentiering hos vores kunder. Nu hvor vi har samlet hele salgsorganisationen, får vi endnu bedre muligheder for at planlægge og koordinere afsætningen af vores produkter, så vi kan betjene vores kunder bedst muligt, siger Svend Schou Borch, der siden 2008 har stået i spidsen for Tican Foods, hvor han med en stribe nye produkter til både detailhandel, industri og foodservice har skabt vækst og positive resultater på det danske marked.

Fokus på supply chain
Henrik Kæmpe, der blev ansat som produktionsdirektør i Tican Fresh Meat for knap to år siden, er den 7. januar 2014 udnævnt til Supply Chain direktør. Den nye supply chain organisation samler alle aktiviteter inden for indkøb, planlægning, produktion og shipping, herunder videreudvikling af arbejdet med lean samt miljø og arbejdsmiljø.

- En effektiv supply chain hele vejen fra indkøb til afsætning er afgørende for vores konkurrenceevne i en branche, hvor den internationale konkurrence er hård. Hver eneste dag arbejder vi målrettet på at forbedre vores produktivitet, og det får vi endnu bedre mulighed for, når vi lægger tingene sammen på tværs af hele værdikæden, siger Henrik Kæmpe, der gennem hele sin karriere har arbejdet med produktionsoptimering i fødevaresektoren, blandt andet i sit tidligere job som mejerichef hos Arla Foods.

Vil løfte servicen til ejere og leverandører
Sidste organisationsændring i Tican Fresh Meat er ikke en udnævnelse, men en markering af et tættere samarbejde, der skal komme ejere og leverandører til gode.

Henrik Bækstrøm, nuværende chef for ejer- og leverandørsupport, har fået direkte reference til administrerende direktør Ove Thejls.

- En konstant og høj tilgang af sunde slagtesvin er alfa og omega for vores forretningsmæssige succes. Derfor sætter vi alt ind på at gøre vores vilkår og service over for ejere og leverandører så god som muligt. Med den nye organisation vil Henrik og jeg sammen med leverandørudvalget i bestyrelsen hele tiden arbejde tæt sammen om at holde os i front og sikre os, at vi konstant er en attraktiv samarbejdspartner for producenterne, siger Ove Thejls.

For Henrik er opgaven med at tilbyde den bedste service til ejere og leverandører ikke ny. I mere end fire år har han været chef for ejer- og leverandørsupport hos Tican, og før det varetog han tilsvarende opgaver hos Friland og DC Pork.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067