23948sdkhjf

Bornholmske slagteriarbejdere klar med spareforslag

Tirsdag præsenterede medarbejderne på Danish Crown i Rønne en række spareforslag, der skal hjælpe med at redde deres arbejdsplads.
Udfordringen lyder på at finde besparelser på 25 mio. kr. – ellers risikerer slagteriet i Rønne at lukke. Slagteriets medarbejdere er blevet bedt om at give deres bud på, hvor besparelserne kan findes, og det bud blev tirsdag fremlagt for ledelsen. Det skriver TV2 Bornholm.

- Vi har bedt medarbejderne om at komme med deres forslag, og så vil vi kigge på dem og analysere dem nærmere, og hvis de er mulige, så vil vi tage dem med i det spareforslag, som vi skal komme med, udtaler produktionschef Frode Laursen til TV2 Bornholm.

Først om fire uger vil medarbejdere og ledelse afsløre, hvad spareforslagene går ud på, men sikkert er det, at medarbejderne ikke har taget en nedgang i lønnen med som en del af planen.

Hvis de 190 arbejdspladser i Rønne skal reddes, skal besparelserne findes inden 1. juni – ellers lukker slagteriet med virkning fra 1. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094