23948sdkhjf

Tilfredse aktionærer i Thisted Bryghus

For andet år i træk kunne bestyrelsen præsentere et overskud, der dog ikke var helt så stort som sidste år.
Meldingen om et overskud på 1,5 millioner kroner blev mødt med klapsalver og et ”skål”, da bryghusets 1163 aktionærer var samlet til den årlige generalforsamling i Thy Hallen i Thisted, hvor bryggeriet har hjemsted.

Efter flere år med underskud i selskabet, viste regnskabet sidste år et overskud på 2,5 millioner kroner. Helt så godt gik det altså ikke i det forløbne regnskabsår, hvilket hænger sammen med, at bryghusets omsætning i perioden faldt med 4,5 millioner kroner til 34,6 millioner kroner. Der manglede nogle aftaler med enkelte dagligvarekæder, men det er kommet på plads i 2014.

Heller ikke i år bliver der udbetalt udbytte til aktionærerne, men den melding blev også modtaget med klapsalver og var ventet. Bryghuset har et stort behov for investeringer.

Bestyrelsesformand Vagn Nielsen og administrerende direktør Aage Svenningsen fastslog begge i deres beretninger, at Thisted Bryghus fortsat vil følge en strategi, hvor man satser på tre områder, nemlig specialøl og økologi, det lokale marked samt aftaler med de landsdækkende detailkæder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079