23948sdkhjf

Dan Jørgensen så på udfordringer i Horsens

Fødevareminister Dan Jørgensen besøgte fredag Danish Crowns slagteri i Horsens til en dialog om branchens udfordringer.
Fødevareminister Dan Jørgensen mødtes fredag med CEO Kjeld Johannesen og formand Erik Bredholt på Danish Crowns slagteri i Horsens, og samtidig fik han en rundvisning på slagteriet.

- Slagteriet her i Horsens viser, at der ikke behøver at være modsætninger mellem effektivitet og dyrevelfærd. I stalden hvor grisene kommer ind, er det ganske tydeligt, at Danish Crown har benyttet sig af al den viden, der findes på området, til gavn for både effektivitet og dyrevelfærd, sagde Dan Jørgensen, da han efter en rundvisning talte med pressen.

Inden rundvisningen blev Dan Jørgensen præsenteret for de udfordringer, Danish Crown i øjeblikket står overfor.

- Vi er utroligt glade for, at Dan Jørgensen har taget sig tid til at besøge slagteriet i Horsens. Vi har haft en rigtig god dialog. Vores ønske er klart, at han vil følge den linje, som hans forgænger på posten lagde, og ud fra mødet i dag har vi fået klare signaler om, at det bestemt også er den vej, han vil, fortalte Danish Crowns CEO Kjeld Johannesen efter mødet.

Fødevareministeren viste stor forståelse for de problemstillinger, han blev præsenteret for, og han er klar til at sætte ind på flere områder.

- Vi skal ikke have regler for reglernes skyld, så jeg har lovet, at vi vil gå alle reglerne igennem for at se, om der ikke kan gøres noget for at mindske bureaukratiet. Jeg er sikker på, at noget kan gøres smartere, så vi ad den vej kan få omkostningerne ned for både slagterierne og landmændene, sagde Dan Jørgensen.

- Det har afgjort været en positiv oplevelse at have fødevareministeren på besøg. Han demonstrerede stor indsigt i både fødevareproduktion og landmændenes udfordringer og virker virkelig oprigtigt interesseret i at gøre en forskel, siger Danish Crowns formand Erik Bredholt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094