Nye udfordringer for fødevareindustrien
Især for små og mellemstore fødevarevirksomheder kan kampen om de bedste hjerner blive en flaskehals i fremtiden.
Den positive udvikling i dansk fødevareindustri, herunder forbedrede rammebetingelser, et hastigt stigende globalt marked for fødevarer og forventet 25.000 nye arbejdspladser i de kommende år, er i den grad et væksttegn i en branche, der altid har tjent milliarder hjem til Danmark. Og når The Economist netop har beskrevet Danmark som en landbrugs-supermagt med flere globale brands og en stigende værdi af eksporten, kan det være svært at få armene ned.
Men måske begynder flaskehalsproblemer så at vise sig. 25.000 nye jobs kommer ikke ud af ingenting, og det bliver en stor kommunikations-mæssig udfordring for branchen at tiltrække den rette uddannede arbejdskraft, der også skal sikre den fortsatte innovation og kvalitet, der er nødvendig i den globale kamp. Kandidater i fødevareteknologi er meget efterspurgte, og i en kommende opgangstid, hvor ansøgerne vil kunne vælge og vrage, er der behov for, at fødevarevirksomhederne igen tænker på at gøre sig attraktiv for potentielle ansøgere (og for de nuværende) - employer branding. Det gælder også i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor meget af innovationskraften ligger, men som ikke altid har en klar profil og et højt kendskab uden for kundekredsen.
Det tætte samarbejde mellem forskning, institutter og industri, som The Economist også roser Danmark for, vil også fremover være et bærende element i branchens fremgang. Og at få fortalt om mange af de positive samarbejder er en oplagt måde at markere sig på. Så selvom det internationale er i fokus nu, så er det stadig i stor udstrækning på hjemmemarkedet, at kampen om hjernerne skal vindes.
Lidt tal, der viser det globale marked, og som må få de fleste i fødevarebranchen til at slikke sig om munden: Antallet af mennesker i den globale middelklasse stiger ifølge OECD fra ca. 1,8 milliard i 2009 til næsten 5 milliarder i 2030. Og det er der, forbruget virkeligt kommer til at tonse af sted. Også her falder Europa lidt tilbage – fra at ville stå for godt 20 procent af den globale middelklasse i 2020, vil denne andel falde til 14 procent i 2030. Og i Sydøstasien vil den stå for to tredjedele!
