23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Ardo A/S
Administrerende direktør Carsten Aalund er blevet fritstillet hos Ardo A/S, og det danske selskab lægges i stedet ind under det engelske selskabs ledelse med Stephen Waugh som øverste chef.

Læs mere: Ardo skifter direktør og fokus

Ardo A/S producerer og markedsfører dybfrosne grøntsager og grøntsagsbaserede retter, dels under Frigodan-mærket og dels under private label.

Baresso
James Patrick Howaldt er tiltrådt som bestyrelsesformand hos Baresso i stedet for Erik Bøgh Christensen, der dog forbliver i bestyrelsen.

Baresso er en dansk kæde af espresso- og kaffebarer.

Danish Agro
Søren Møgelvang Nielsen er blevet udnævnt til kommunikationsdirektør med overordnet ansvar for kommunikation og marketing på koncernplan hos Danish Agro.

Læs mere: Danish Agro-koncernen udnævner kommunikationsdirektør

Danish Agro er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd, maskinhandel og energi samt køb af afgrøder fra landbruget.

Leverandørselskabet Danish Crown A.m.b.a
Søren Frandsen Bonde og Knud Jørgen Christensen Lei er indtrådt i bestyrelsen hos Leverandørselskabet Danish Crown A.m.b.a i stedt for Søren Bach, Jeff Olsen Gravenhorst, Hans Hartvig Klejsgaard Hansen og Arne Bech Poulsen (kilde: Børsen).

Danish Crown er Danmarks største slagterikoncern.

Hjem-Is Danmark A/S
Per Roth og Tom Roth er indtrådt i bestyrelsen hos Hjem-Is Danmark A/S (kilde: BIQ.dk).

Made – Manufacturing Academy of Denmark
Nigel Edmondson er blevet ansat som direktør for Made – Manufacturing Academy of Denmark. Samtidig er Lisbeth Heyde blevet ansat som sekretariatschef.

Made – Manufacturing Academy of Denmark er et samarbejde mellem Dansk Industri, industrivirksomheder og universiteter og teknologiske institutter, som skal føre til nye eksportvarer og produktionsarbejdspladser i Danmark.

Ole Chokolade ApS
Jesper Vile Pedersen er udtrådt af direktionen hos Ole Chokolade ApS (kilde:BIQ.dk).

Ole Chokolade ApS er en familieejet virksomhed der producerer fyldt chokolade.

Plus Pack
René Normann Christensen er udnævnt til ny koncerndirektør, mens Christian Engsted er udnævnt til ny bestyrelsesformand (kilde: Børsen).

Læs mere: Plus Pack skifter ud øverst

Plus Pack fremstiller emballage til fødevareindustrien, primært i aluminium.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06