23948sdkhjf

900 millioner til Arla-bønder

Arlas repræsentantskab har besluttet, at koncernens andelshavere i år får efterbetalt 900 millioner kroner.
Repræsentantskabet i Arla har onsdag aften stemt enstemmigt ja til bestyrelsens forslag til disponering af Arlas nettoresultat. Det betyder, at repræsentantskabets konsolideringspolitik følges. I alt udbetales 900 mio. kr i efterbetaling og rente på Indskudskapital. Efterbetalingen udbetales 7. marts.

- Det er en stærk slutspurt oven på et år, hvor vi fik en væsentligt højere betaling for vores mælk end i 2012, siger Åke Hantoft, og fortsætter:

- Vi Arla-bønder ved, at vi ikke kun må vurdere andelsselskabets formåen på den løbende mælkepris. I Arla har vi faste politikker for selskabets økonomi og mælkeprissætning. Både i opgangs- og nedgangstider ved vi, at når året er omme, får vi efterbetaling, siger Åke Hantoft.

Udbetalingen til den enkelte ejer afhænger af den efterbetalingsberettigede værdi. I år modtagere danske, tyske, svenske, belgiske og luxembourgske ejere efterbetaling. De britiske ejere får ikke efterbetaling før efter regnskabsåret 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093