23948sdkhjf

Britisk superkartoffel overhaler dansk kartoffel indenom

Efter fire års arbejde og en støtte på 23 mio. kr. må forskere fra Aalborg Universitet erkende, at de nok aldrig får skabt den danske superkartoffel. Britiske forskere er kommet dem i forkøbet.
Forskere fra Aalborg Universitet skulle gennem gensplejsning skabe en kartoffel, der kunne give større udbytte med et behov for mindre vand og evnen til at vokse uden at blive sprøjtet. Projektet modtog for fire år siden 23 mio. kr. i støtte blandt andet fra Det Strategiske Forskningsråd, men forskerne har endnu ikke fremstillet den skimmel-resistente superkartoffel, skriver Ingeniøren.

I sidste måned kunne britiske forskere fremvise deres udgave af en superkartoffel - resistent overfor skimmel – og det er i lyset heraf at lektor Kåre Lehmann Nielsen erkender, at de danske forskere ikke når at udvikle et kommercielt produkt.

Identifikation af aktive resistensgener
I forbindelse med det danske projekt lykkedes det forskerne at identificere tre aktive resistensgener, men aldrig de gensekvenser, som de kom til udtryk gennem. Det lykkedes dog for de britiske forskere, der kunne fremavle 600 kartoffelplanter uden skimmel.

Og selvom projektet i Aalborg officielt er afsluttet, forsøger Kåre Lehmann Nielsen at holde liv i forskningen gennem andre projekter og vil fortsat arbejde på at identificere de sekvenser, som de aktive resistensgener indgår i.

Kommercialisering ikke vigtig
For Kåre Lehmann Nielsen er det ikke med kommercialisering af produktet for øje, at han fortsætter sin forskning. Han er ganske klar over, at de europæiske forbrugere ikke vil have genmodificerede kartofler, og at der derfor ikke er et interessant økonomisk marked. En godkendelse af en superkartoffel i EU kan have lange udsigter, hvis den nogen sinde ville blive godkendt,

- Briterne og en lang række virksomheder er meget længere fremme end os. Men det er nu heller ikke så vigtigt for os at nå til kommercialisering. Offentlig forskning handler også om at bidrage med resultater, der kan udnyttes af andre, siger Kåre Lehmann Nielsen, der nu må se til, at hans og de britiske forskeres arbejde og teknologi anvendes af andre, som f.eks. det amerikanske firma Simplot.

Udover at bidrage med resultater, som andre kan drage nytte af, vil Kåre Lehmann Nielsen som forsker tage et globalt ansvar og være med til at løse fødevareproblemerne i Afrika og andre fattige egne.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064