23948sdkhjf

Debutant og rutineret ræv tog guld på Foodexpo

Kok Morten Falk fra Kadeau og tjener Peter Pepke fra Søllerød Kro er årets bedste til deres fag.
Kadeau’s Morten Falk tog sig af titlen som årets kok. Et resultat, han havde håbet på, men som debutant ikke havde forventet:

- Det var et personligt mål at vinde den, og jeg er positivt overrasket. Nu går jeg efter Nordens Kok, sagde Morten Falk.

Samtidig lod Peter Pepke rutinen fra fire Årets Tjener-konkurrencer gøre sin virkning og genvandt den titel, han tog første gang ved Foodexpo i 2012, dengang som ansat ved Geranium:

- Jeg er stolt og glad, og det er lige så fedt at vinde den anden gang som første gang. I år har jeg endda min kæreste med, så det gjorde det endnu federe, lød det fra en glad Peter Pepke.

Vi skal gøre noget mere
Per Mandrup fra GTS-instituttet AgroTech glædede sig over ”et tæt felt” i konkurrencerne, hvor eksempelvis kokkekonkurrencen havde forskellige vindere i alle bedømte discipliner, og over den solide opbakning, der var fra et talstærkt publikum:

- Det er en fantastisk stemning, der er her i Herning, og publikum er rigtig godt med. Jeg forventer lige så meget fest på tirsdag, hvor vi kårer Nordens Bedste Kok og Nordens Bedste Tjener, siger Per Mandrup:

- Vi er rigtig gode til at afvikle konkurrencer med mad her på Foodexpo, så det er bestemt noget, vi skal gøre noget mere af. Der er et potentiale at udvikle yderligere, det er jeg sikker på, siger han.

Årets Kok
1. præmie: Morten Falk, Restaurant Kadeau, København
2. præmie: Mikkel Laursen, Restaurant Martino, Aarhus
3. præmie: Dennis Juhl Jensen, Ruths Hotel, Skagen

Årets Tjener
1. præmie: Peter Pepke, Søllerød Kro
2. præmie: Tabita Mortensen, Kähler i Tivoli, København
3. præmie: Heine Rene Egelund, Sortebro Kro, Odense
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.582