23948sdkhjf

Online supermarkeder en mangelvare

Danskerne vil gerne købe dagligvarer online, men der mangler online supermarkeder, hvis konceptet for alvor skal slå igennem.
Halvdelen af danskerne er klar til onlinehandel, når det kommer til dagligvarer, men udbuddet på nettet er begrænset og det begrænser danskerne, skriver Epn.dk.

Læs også: Danskerne klar til at købe mælk online

Færre fysiske butikker
Ifølge detailhandelekspert Flemming Birch er udbuddet af onlinebutikker for få, hvor især de store dagligvarerkæder er tilbageholdende med at hoppe med på nethandelsbølgen. Dansk Supermarked har tidligere bekræftet over for Jyllandsposten at man ingen planer har om nethandel, mens Coop i øjeblikket tester konceptet via Irma.dk, der dog er en underskudsforretning med begrænset sortiment.

Flemming Birch er dog ikke i tvivl om, hvad der kan få kæderne til at satse på nethandel.

- De skal have færre fysiske butikker. Vi har et enormt tæt butiksnet i Danmark, og hvis de store kæder går ud og begynder at køre voldsomt på med e-handel, vil de slå kædernes egne butikker ihjel. Nemlig.com skal have en meget større markedsandel, end de har i dag, for at de store kæder føler sig truet til at gå ind i nethandlen, siger Flemming Birch.

Geografi & Sortiment
Både Flemming Birch og Annette Falberg fra Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, peger på den geografiske dækning som en væsentlig hindring i at nethandlen kan få succes.

Nemlig.com, der er en af de store spillere på markedet har begrænset geografisk dækning. Der mangler et landsdækkende tilbud, som kan få alle danskerne med.

Der er i øjeblikket en langt større efterspørgsel på dagligvarer på nettet end udbuddet - og det er en højest usædvanlig situation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078