23948sdkhjf

Dansk saftevand og drinks i Indiens største cafékæde

Danske Oranas produkter pryder nu hylderne på international kaffe- og cafékæde i Indien for de unge og moderne indere.
Inspireret af den vestlige kaffe- og cafékultur er kaffebarer populære blandt Indiens unge. Det betyder at Indien, til trods for befolkningens forkærlighed for chaithe, i øjeblikket er et af de hurtigst voksende markeder for kaffe og kafferelaterede produkter.

En af de absolut største spillere er kæden Cafe Coffee Day, der med mere en 1.500 caféer har over 300.000 daglige gæster. Kædens produkter er målrettet den indiske middelklasse; et marked på over 300 millioner mennesker, som vokser eksplosivt på grund af den store urbanisering og den store andel af unge i befolkningen.

Kaffebaren er en del af Indiens største vertikalt integrerede kaffeproducent, der kontrollerer produktet fra plantage til detailhandel. Siden etableringen i 1997 er det gået rigtig stærkt for kæden, der nu er at finde i Østrig og Tjekkiet.

Som samlingspunkt for Indiens unge udgør Cafe Coffee Day samtidig en kæmpe eksponeringsmulighed for relaterede produkter: en mulighed andre danske virksomheder tidligere har øjnet hos f.eks. amerikanske Starbucks, som også netop er startet op i Mumbai og Delhi; Indiens to største byer.

Med Orana som leverandør
Den danske fødevareproducent Orana, der har specialiseret sig inden for udvikling og produktion af frugtbaserede råvarer, leverer også frugtbaserede catering produkter til Cafe Coffee Days hylder. Aftalen giver Orana mulighed for at sælge flere af sine frugtbaserede catering produkter til Cafe Coffee Days omfattende net af caféer, samtidig med at Orana får et indgående kendskab til de indiske forbrugeres præferencer.

Orana sælger traditionelt deres produkter til juice- og mejeriindustrien, men har med aftalen nu mulighed for at markedsføre deres catering produkter, som sælges under navnet Østerberg, til den kraftigt voksende Food Service sektor.

– Samtidig stiller Cafe Coffee Day sig som garant for kvaliteten af Østerberg-produkterne, og eksponerer dem for den indiske middelklasse. Det er meget værdifuld viden, og netop derfor arbejder vi også løbende på at udvikle særlige smagsvarianter til det indiske marked, fortæller Sia Oskarson, Group Support Manager hos Orana A/S.

Det handler om Indien
Den indiske økonomi er verdens tredje største målt på købekraft, og den vokser fortsat hastigt. Derfor har DI fokus på Indien og de forretningsmodeller det indiske marked kan tilbyde danske virksomheder.

I fredags afholdte DI et seminar om danske forretningsmuligheder på det store marked, hvor bl.a. Sia Oskarson fortalte om produktion og salg i Indien.

–Selvom danske varer, herunder også fødevarer, i en indisk kontekst ligger i det dyre segment, er der masser af muligheder for et godt salg, så længe virksomhederne har fokus på at finde dygtige og erfarne distributører med de rigtige salgskanaler mv. DI hjulpet mange medlemmer til succes i Indien og på andre eksportmarkeder, og vi kan bistå flere medlemmer i Indien med at finde de rette samarbejdspartnere, slår Kunal Singla, chef for DI’s kontor i Indien, fast.

Kilde: DI - www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063