23948sdkhjf

La Glace-konditor vinder "Årets kage"

Mads Kilstrup fra La Glace i København har for andet år i træk kreeret Danmarks bedste kage.
Det var millimetertæt, da konkurrencen om "Årets Kage" mandag aften blev afgjort på Axelborg i København. Næsten 100 kager fra hele Danmark var med i konkurrencen. Men det blev Mads Kilstrup fra La Glace, der løb med sejren for sin kage, der bestod af en bund af ristede mandler, derudover kokosskum, mango kompot og et væld af andre lækre sager.

Det er andet år i træk, at prisen går til Mads Kilstrup. På andenpladsen kom Mike von Druschke Adelsten fra Strangas i København, mens Magnus Vestergaard fra La Glace besatte tredjepladsen. Her måtte der fintælling til, da to kager havde pointlighed efter dommernes første smagning, og det blev derfor den kage, der havde fået flest point for smag, der fik tredjepladsen.

- Jeg byggede videre på den kage, jeg lavede sidste år. Tog de ting, jeg ikke var helt tilfreds med ud, og erstattede dem med nogle andre smage, som jeg synes er bedre oppe i tiden, siger Mads Kilstrup.

Hos Københavns Konditorlaug, som stod bag den traditionsrige konkurrence er man glade for, at så mange har været en del af konkurrencen, som man mener er med til at hæve niveauet hos de danske konditorier.

- Vi har set et utrolig højt niveau hos alle de indleverede kager med masser af kreativitet og nogle spændende smagsvariationer, som viser, at den danske konditor har masser at byde på til de danske forbrugere, siger John Jønnson, oldermand i Københavns Konditorlaug.

Den vindende konditor får, ud over æren også en guldnål og en kontant præmie på 10.000 kroner og vinderkagen vil de næste tre måneder kunne købes i La Glace.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062