Emballagevirksomhed får ny direktør
Olitec Packaging Solutions styrker sin position i et presset marked ved at overdrage den daglige ledelse til en ny direktør.
Således har Christian Olesen, som startede firmaet for 20 år siden, besluttet at overdrage den daglige ledelse af Olitec til Bjarke Pedersen.
- Bjarke er ansat som administrerende direktør og med sin brede erfaring inden for strategi og forretningsudvikling, er vi overbeviste om, at Bjarke kan styrke og udvikle Olitec, lyder det i en pressemeddelelse fra Odense-virksomheden.
Med en baggrund som direktør i en række større og mindre industri- og handelsvirksomheder i ind- og udland, er Bjarke klar til at tage fat med det samme.
Udover et bredt standard sortiment af industriemballager er Olitec også kendt for, at tilbyde kundetilpassede løsninger og emballager udviklet til specielle formål.
Christian Olesen har stor interesse og kompetencer indenfor dette og vil i fremtiden lægge sine kræfter her, oplyser virksomheden.