23948sdkhjf

Horesta ansætter ny politisk chef

Kirsten Munch Andersen er ansat som ny politisk chef i Horesta.
Kirsten Munch Andersen kommer direkte fra Christiansborg, hvor hun som souschef i partiet Venstre har siddet som del af partiets politiske og strategiske ledelsesgruppe gennem de sidste syv år. Som led i denne stilling har hun blandt andet været ansvarlig for udvikling og implementering af Venstres politik samt varetaget kontakten mellem de folkevalgte politikere i kommuner, regioner og Folketinget.

Inden Kirsten kom til Venstre, var hun i perioden fra 2003–2007 ansat som politisk chefkonsulent i Dansk Handel & Service, som siden hen fusionerede til Dansk Erhverv, hvor hun varetog de politiske interesser for erhvervslivet og beskæftigede sig indgående med rammevilkårene for serviceerhvervene.

Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard, glæder sig til at byde Kirsten Munch Andersen velkommen.

- Kirsten Munch Andersen kommer med et solidt politisk netværk og stærke relationer på det politiske topniveau - både nationalt, regionalt og kommunalt. Hun kender dansk politik fra maskinrummet og er en stærk profil, som med stor kompetence vil kunne varetage Horestas politiske interesser i arbejdet for at sikre de bedst mulige rammevilkår for erhvervet.

Som politisk chef i Horesta bliver Kirsten Munch Andersen samtidig leder af den Politiske Afdeling, som består af yderligere syv medarbejdere. Kirsten får dermed det overordnede ansvar for den erhvervspolitiske interessevaretagelse og videreudvikling af Horestas erhvervspolitiske strategi og indsats.

Kirsten er uddannet cand.merc.jur. fra CBS i 2000. Hun er 39 år, gift og har to børn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078