23948sdkhjf

Fakta trækker ned i Coop-regnskab

Hvor driften i SuperBrugsen og Irma viser stor fremgang, trækker investeringer i Fakta-kæden og nethandel ned i Coops 2013-regnskab.
Coop inklusiv de selvstændige brugsforeninger opnåede i 2013 en omsætning på 44,4 milliarder kr. (eksklusiv moms) i de 1220 butikker, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma, og de to netbutikker, coop.dk og irma.dk mod 44,8 milliarder kr. i 2012.

Det samlede EBIT-resultat for Coop inklusiv brugsforeningerne blev 235 millioner kr. mod 432 millioner kr. året før. Coop Danmark A/S - eksklusiv brugsforeningerne - har opnået et EBIT-resultat på 85 millioner kr. mod 287 millioner kr. året før. Brugsforeningerne opnåede et EBIT-resultat på 150 millioner kr. mod 145 millioner kr. året før.

- 2013 har været et år præget af store investeringer i fremtiden og i styrkelse af relationerne til vores 1,4 million medlemmer. Vi har investeret massivt i at udvikle vores netbaserede handel på henholdsvis coop.dk med nonfood og på irma.dk med food. Samtidig har vi udvidet medlemsfordelene fra 466 millioner kr. i 2012 til 613 millioner kr. i 2013 i form af point og rabatter til medlemmerne. Det er blevet positivt modtaget, idet vi i 2013 har fået ca. 100.000 nye medlemmer og et øget salg til vores medlemmer, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander i forbindelse med regnskabets offentliggørelse.

Coop vil fastholde sin strategi om at give medlemmerne større udbytte af deres ejerskab. Det vil komme til udtryk både i kontante fordele i form af point, rabatter og partnerfordele og i form af en indsats inden for ansvarlighed. Målsætningen for 2014 er derudover et væsentligt bedre resultat, primært skabt i Fakta, men også at fortsætte den positive udvikling i de øvrige kæder.

- Driften af butikkerne i 2013 viser stor fremgang i resultaterne for SuperBrugsen og Irma, en markant forbedring for Kvickly, og et tilfredsstillende resultat for Dagli´Brugsen.
Til gengæld har vores kraftige ekspansion af Fakta, hvor vi har åbnet cirka 50 nye butikker, været kostbar og medført et stærkt utilfredsstillende resultat. Derfor er Fakta også vores topprioritet i 2014. En ny ledelse i Fakta er på vej til at vende udviklingen, og vi ser de første positive tegn. Vi har sat ekspansionstakten ned, men forventer at åbne ca. 30 nye butikker i år, siger administrerende direktør Peter Høgsted.

For Coop Bank, der først blev lanceret i sidste del af regnskabsåret, blev EBIT-resultatet minus 65 millioner kr., og Coop Invest opnåede et resultat på plus 80 millioner kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063