23948sdkhjf

Vækstplan: Landbrug og virksomheder får ny miljøregulering

Danske virksomheder og landbrug skal i fremtiden måles på, hvor meget der udledes til natur og miljø, og ikke hvor mange dyr der er i staldene, eller hvor mange kilo mælkepulver der produceres på mejeriet.
En moderne og effektiv miljøregulering skal fremtidssikre dansk landbrug og danske virksomheder, så de kan skabe flere arbejdspladser og samtidig tage samme skrappe hensyn til miljøet som i dag. Det er hovedelementerne i den Vækstplan Fødevarer, der onsdag blev forhandlet på plads mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Danske virksomheder og landbrug skal i fremtiden måles på, hvor meget der udledes til natur og miljø, og ikke hvor mange dyr der er i staldene, eller hvor mange kilo mælkepulver der produceres på mejeriet.

- I den moderne miljøregulering går miljøet hånd i hånd med væksten. Komplicerede regler eller lange sagsbehandlingstider der spænder ben for virksomheder, der ønsker at investere i ny og renere teknologi gavner hverken væksten eller miljøet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Pilotprojekt skal give erfaring
Regeringen følger nu op på anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og vil blandt andet iværksætte et partnerskab og et pilotprojekt for at tilvejebringe grundlaget for en ny målrettet husdyr- og arealregulering. Målet er, at landmændene overgår til den nye regulering så hurtigt, som vidensgrundlaget er tilstede.

- Landmændene skal have en mere gennemskuelig regulering, hvor de i fremtiden skal passe bedre på sårbare jorde, men får lov til at producere noget mere på robuste jorde afhængig af de fremtidige krav til kvælstofreduktionen. Husdyrgodkendelser skal i højere grad afhænge af, hvad staldene udleder til omgivelserne og ikke antallet af dyr. Helt grundlæggende handler det om at udvikle en mere moderne og effektiv miljøregulering, siger Kirsten Brosbøl.

Bøvlet skal væk
Både fødevarevirksomheder og andre industrivirksomheder skal have lettere ved at udbygge og omstille produktionen, uden at skulle igennem nye tidskrævende miljøgodkendelser. Målet er at modernisere miljøgodkendelserne, så de fremover bliver hurtigere og mere rummelige. Eksempelvis skal et mejeri kunne udvide produktionen af mælk, så længe virksomheden ikke udleder mere spildevand.

- Virksomhederne skal fortsat leve op til miljøkravene, men de slipper nu for en masse bøvl. En moderne miljøgodkendelse handler om, hvor meget virksomheden udleder til miljøet, og ikke hvor mange grise der slagtes om året, eller hvor mange kilo mælkepulver, der produceres inden på fabrikken, siger Kirsten Brosbøl.

Grønne ambitioner
De færre randzoner og færre efterafgrøder betyder, at der er en mindre natur- og miljøeffekt, end der ellers har været planlagt. Regeringen vil sikre, at lempelserne i reguleringen ikke går udover naturen, miljøet og klimaet. Regeringen vil derfor håndtere de samlede miljø-, natur- og klimaeffekter af lovændringen.

- Der er ikke ændret på regeringens målsætninger for miljøet, der er de samme i dag, som de var i går. Vi vil følge op på målsætningerne, når vi i efteråret 2014 skal fastlægge mål for de næste natur- og vandplaner, følge yderligere op på Natur- og Landbrugskommissionen og beslutte en Naturplan Danmark, der vil løfte natur og miljø, siger Kirsten Brosbøl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078