23948sdkhjf

DI: Stort marked for fødevarer i Sydøstasien

Enzymer, spegepølse og mælkeprodukter. Det er blandt nogle af de produkter, danske fødevarevirksomheder allerede har succes med at eksportere til lande i Sydøstasien. Mette Munk og 3-Stjernet forsøger nu også at få en bid af kagen.
De danske fødevarevirksomheder har allerede investeret milliarder af kroner i Sydøstasien. Men potentialet er endnu større, og derfor er en gruppe på godt 30 danske virksomheder, sammen med fødevareminister Dan Jørgensen (S), netop nu i Malaysia og Singapore på et eksportfremstød. Branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer, er med på erhvervsfremstødet.

- Det er det største erhvervsfremstød, jeg endnu har været med til, hvor vi har hele porteføljen inden for branchen repræsenteret, siger Ole Linnet Juul.

Solide vækstrater
I 2030 bor 64 procent af Jordens middelklasse i Asien ifølge tal fra ASEAN. Og dermed er interessen for det marked stor hos fødevarevirksomhederne.

- Vi ser en markant vækst i hele området hernede på 5 procent af BNP årligt. Og med en hastigt voksende middelklasse er det oplagt for danske fødevarer at følge op på succesen med at komme ind på de asiatiske markeder, siger Ole Linnet Juul.

I 2030 bor 64 procent af Jordens middelklasse i Asien ifølge tal fra ASEAN. Dermed er interessen for det marked stor hos fødevarevirksomhederne.

- Det er det største erhvervsfremstød, jeg endnu har været med til, hvor vi har hele porteføljen inden for branchen repræsenteret, siger Ole Linnet Juul.

Han gør også opmærksom på, at lande som Malaysia og Singapore gennem ASEAN er gode indgange til det helt store marked i Kina.

Blod på tanden i forhold til Sydøstasien
- Vi er herude for at finde distributører i Singapore, Indonesien og Malaysia, og jeg er ret sikker på, at vi her på anden dag allerede har fundet i Singapore og i Indonesien, siger salg- og marketing direktør Claus Olsen, Mette Munk.

Her er mange slutkunder som Seven Eleven og bagerkæder fra Singspore, som vi kan sælge til, når vi har fået distributøren på plads.

For os giver det god mening at stå på en dansk fællespavillon, da vores produkter slår på det danske, siger Claus Olsen

Export Manager Søren Jensen fra 3-Stjernet er også med på fremstødet, der blandt andet også omfatter den største fødevaremesse i Asien, som kommer til at ske i Singapore.

- Hidtil har vi ikke gjort meget i den del af verdenen. Men vi er på kig efter andre markeder og har i forhold til Sydøstasien fået blod på tanden, siger Søren Jensen.

Han sætter stor pris på, at DI i samarbejde med udenrigsministeriet står som arrangør af erhvervsfremstødet.

- Det betyder utroligt meget - ikke mindst på sådan en stor fødevaremesse som den i Singapore. Ellers var vi kommet til at drukne i mængden der, siger Søren Jensen.

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106