23948sdkhjf

Novozymes opjsuterer efter stærkt kvartal

Blandt andet enzymer til fremstilling af sunde fødevarer og til bageriindustrien bidrog til væksten i første kvartal.
Novozymes er kommet ud af første kvartal af 2014 med et overskud af primær drift (EBIT) på 923 mio. kr. og et nettoresultat på 694 mio. kr. mod henholdsvis 709 mio. kr. og 514 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2013.

Selskabets omsætning steg i perioden til 3033 mio. kr. fra 2845 mio. kr. i første kvartal året før, mens overskudsgraden steg fra 24,9 pct. i første kvartal 2013 til 30,4 pct. i år.
Salget til bioenergi- og vaskemiddelindustrien var de væsentligste bidragydere til salgsvæksten, men også salget til føde- og drikkevareindustrien steg i forhold til 1. kvartal 2013.

Målt i danske kroner steg denne del af forretningen 5 procent, og det var primært enzymer til fremstilling af sunde fødevarer og til bageriindustrien, der bidrog mest til væksten.

Salget til bageriindustrien var gunstigt påvirket af en stabilisering af salget til "freshkeeping"-anvendelser og pæn vækst inden for andre anvendelsesområder. Salget til stivelsesindustrien bidrog kun marginalt til salgsvæksten, som følge af at den kinesiske produktion af majssirup og andre majsbaserede produkter var lavere end i samme periode sidste år, skriver Novozymes i tillæg til regnskabet.

Herudover er kvartalsregnskabet positivt påvirket af engangsindtægter på 176 millioner kroner fra overdragelse af fortrinsvis immaterielle aktiver til BioAg-samarbejdspartneren Monsanto, da transaktionsværdien af de pågældende aktiver overstiger bogført værdi.

- Vi har haft et stærkt 1. kvartal, og vi øger vores forventninger til resultat af primær drift for 2014. Vi har fået en god start på året med tocifret organisk vækst i salget og positiv udvikling i den underliggende indtjening, og samtidig er The BioAg Alliance trådt i kraft. Vi havde forventet et stærkt salg i 1. kvartal, især inden for bioenergi og vaskemidler, og det glæder mig, at vi fortsat øger både værdien for vores kunder og vores egen forretning på disse to vigtige markeder. Indtjeningen var ekstraordinært høj som følge af effekten af The BioAg Alliance-aftalen. Den underliggende produktivitet er forbedret i forhold til sidste år, hvilket er årsagen til, at vi opjusterer helårsforventningerne til resultat af primær drift og overskudsgrad. Hvad angår The BioAg Alliance er vi glade for at have søsat et af Novozymes' vigtigste projekter for de kommende år. Det er godt at være kommet i gang, og vi vil koncentrere vores ressourcer og indsats om at sikre succes inden for BioAg, lyder det i en kommentar fra Peder Holk Nielsen, Novozymes' adm. direktør.

Novozymes hæver nu forventningerne til væksten i både primær drift og nettoresultat for helåret. I danske kroner forventes en vækst i såvel resultat af primær drift som årets resultat i niveauet 8-10 procent mod tidligere udmeldte 6-9 procent. Forventningerne til overskudsgraden løftes samtidig til omkring 26 pct. fra tidligere 25-26 pct.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078