23948sdkhjf

Detailsalget af fødevarer steg marginalt i første kvartal

Det samlede detailsalg steg i første kvartal trods et fald i marts, hvor tøjsalget trak ned. Salget af fødevarer og andre dagligvarer påvirkede positivt.
Detailsalget var 0,3 procent højere i første kvartal af 2014 end i kvartalet før, det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Stigningen blev realiseret til trods for, at detailsalget faldt med 0,1 procent i marts i forhold til måneden før.

Mens salget af fødevarer og andre dagligvarer steg med 0,1 procent i marts, og salget af gruppen ’andre forbrugsvarer’ forblev uændret, faldt salget af beklædning mv. med 1,5 procent, hvilket altså gav anledning til faldet i det samlede detailsalg i marts.

Den samlede stigning på 0,3 procent i første kvartal skyldes især, at salget inden for gruppen ’andre forbrugsvarer’ var 0,7 procent højere end i kvartalet før. Men også salget af fødevarer og andre dagligvarer trækker op med en lille stigning på 0,1 procent.

Modsat var salget af beklædning mv. 0,8 procent lavere, hvilket trækker ned i den kvartalvise udvikling. Tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

Renses tallene for prisudvikling, men ikke sæsonudsving og effekten af handelsdage, var detailsalget i marts 0,4 procent lavere end i samme måned året før.

Blandt de brancher inden for detailhandlen, der havde omsætningsfremgang i første kvartal, kan cykel- og knallertforretninger med fordel nævnes. Disse oplevede en omsætningsstigning på 18 procent i februar i forhold til samme måned sidste år.

Både møbelforretninger og optikere oplevede en omsætningsfremgang på 5 procent i februar 2014 i forhold til februar 2013. Fotoforretninger har derimod oplevet en omsætningsmæssig nedgang på 19 procent i forhold til samme måned sidste år, mens detailhandelen med musik- og videooptagelser faldt med 29 procent.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11