23948sdkhjf

Grøntleverandør og bryghus sammen om aspargesøl

Søren Wiuff, der blandt andet leverer asparges til Noma, lancerer i dag sæsonens aspargesøl, der er blevet til i samarbejde med Herslev Bryghus.
En aspargesøl, der er blevet til i et samarbejde mellem Aspargeskongen Søren Wiuff og Herslev Bryghus, lanceres i Torvehallerne i dag.

Herslev Bryghus ligger ved Roskilde Fjord og er grundlagt af Landmand Tore Jørgensen. Han dyrker i dag kornet til malten, som anvendes i blandt Asparges Hvede, der kun kommer på hylderne i begrænset omfang.

Årets første bryg lanceres hos Gartner Christen Olsen præcis klokken 10 og er brygget på den første høst af nye asparges, som Søren Wiuff har dyrket. Aspargesøllen er baseret på bryghusets hvedeøl og bliver kun produceret i et begrænset omfang, når aspargessæson begynder.

- Mine tanker omkring aspargesøllen er både en holdning til brug af lokale råvarer i fremstilling af fødevarer, herunder øl, og samtidig er det et ønske om at finde et alternativ til vin, som jo synes at være det foretrukne nydelsesmiddel, når det kommer til at spise asparges, fremhæver landmand Søren Wiuff.

Samtidig med lanceringen ønsker Søren Wiuff at markere, at alle nu har mulighed for at købe de berømte asparges i Christen Olsens krydderurte-butikker.

Nu kan alle købe de samme asparges som restaurant Noma
- Da jeg åbnede krydderurtebutikken i Torvehallerne, havde jeg fra starten af et ønske om at forhandle de bedste grøntsager. Og som alle andre havde jeg også hørt om Søren Wiuff berømmede asparges, så jeg tog derfor kontakt til Søren, siger Gartner Christen Olsen.

Søren Wiuffs fremhæves ofte for at være i en liga for sig, når det kommer til asparges, og er af samme grund den foretrukne leverandør til alle de kendte restauranter, hvilket både har givet ham det sigende kaldenavn aspargeskongen og gjort aspargesene til en meget eftertragtet vare.

- Jeg sælger egentlig kun mine asparges til udvalgte restauranter, men da Gartner Christen Olsen har de samme holdninger til høj kvalitet af fødevareproduktion, som jeg, så var det et naturligt valg at lade ham sælge mine asparges. Samtidig har jeg også et ønske om, at andre end blot gæsterne på restauranterne kan få glæde af mine asparges, siger Søren Wiuff.

Danmarks ældste krydderurt-familie åbnede verdens første krydderurte-butik
Da Gartner Christen Olsen åbnede i Torvehallerne, blev der faktisk skrevet verdenshistorie. Det var nemlig den første krydderurte-butik i verden. Den skal egentlig opfattes som en gårdbutik for byboere, da udsalget sker i direkte forlængelse af gartneriets egen produktion.

- Hver dag tog min oldefar ind på grønttorvet i København og solgte de krydderurter, som han selv havde skåret om morgen. Så jeg ser det egentlig som om, jeg bare er tilbage, hvor min oldefar startede, slutter en smilende Christen.

Gartner Christen Olsen nedstammer fra Danmarks ældste krydderurt-familie. De har dyrket jorden omkring Torslunde i mere end 500 år. Først med 8-tipoldefar Gårdmand Gregorius Nielsen fra 1590 og efter Stavnsbåndets ophævelse med 4-tipoldefar Jens Rasmussen fra Bryggergården i Torslunde og nu med Christen Olsen, som er 4. generation af gartnere, der sælger krydderurter på Københavns grønttorv. Christen Olsen åbnede verdens første krydderurte-butik, da Torvehallerne stod færdige i efteråret 2011 og har for nyligt åbnet endnu en krydderurte-butik i Hørsholm.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063