Industriens salg stiger i årets første kvartal.
Industriens virksomheder omsatte for 186 milliarder kroner i første kvartal af 2014.
Således solgte industrien produkter for 185,8 milliarder kroner i årets tre første måneder mod 182,7 milliarder i fjerde kvartal af 2013.
På kvartalsbasis er salget altså steget med 1,7 procent, mens salget fra februar til marts steg en smule mere. Et samlet salg på 63,3 milliarder kroner i marts svarer til en stigning på 2,8 procent i forhold til industrivirksomhedernes salg på 61,6 milliarder kroner i februar.
For det samlede erhvervsliv var salget i marts 0,2 procent mindre end i februar, men i forhold til fjerde kvartal af 2013 solgte de danske virksomheder for 0,6 procent mere i første kvartal af 2014. Danmarks Statistik opgjorde firmaernes samlede salg eksklusiv energi mv. til 839 milliarder kroner i årets første kvartal.
Artiklen er en del af temaet Branchetal.