23948sdkhjf

Kunderne svigter Kims

Trods tilbagegang i omsætning og resultat, fastholder Kims sit fokus på innovation og nye produkter i chips- og snackkategorien.
2013 blev et utilfredsstillende år for Kims. Selskabets nettoomsætning blev reduceret fra 650 millioner i 2012 til 635 millioner kroner i 2013. Der blev også skåret omkring 11 millioner af årets resultat, der ved årsskiftet lød på 77,5 millioner.

- Årets resultat lever ikke op til forventningerne, skriver ledelsen i en kommentar til regnskabet.

Som led i et udviklings- og rationaliseringsprojekt har Kims i 2013 investeret 31 millioner kroner i udskiftning af anlæg produktionslinjen på fabrikken i Søndersø. Derudover er der i følge ledelsesberetningen brugt knap 17 millioner kroner i forbindelse med et ERP-projekt, som blev afsluttet i marts 2013.

Fokus på sundhed og ikke pris
Kims administrerende direktør Kim Munk har tidligere udtalt, at Kims strategi er at være mærkevareproducent og ikke at gå private label-vejen, selvom supermarkedskæderne gerne vil. I stedet fokuserer virksomheden 100 procent på innovation, hvor man i langt højere grad ønsker at have en klar holdning til sundhed frem for til pris. Og hos Kims arbejder man derfor med flere tiltag, der skal gøre produkterne sundere. Seneste nyhed, Sbrød, er et eksempel på et sundere alternativ i snackkategorien.

Fortsat fokus på innovation og nye produkter til både hjemmemarked og eksport skal sikre vækst i driftsresultatet i løbet af 2014, lyder forventningerne til helåret. I øvrigt har en stram omkostningsstyring og interne forbedringstiltag været gennemført med succes og den linje forventes også fortsat at give effekt i år.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.51