23948sdkhjf

Nespressso tegner kontrakt med Tivoli

Nespresso skal de næste fem år levere kaffemaskiner og kaffe til Tivoli, der hvert år besøges af godt 4 millioner gæster.
Det er Nespressos proffesionelle afdeling, Nespresso Business Solutions, der har indgået aftalen med Tivoli.

- Tivolis stærke brand er blandt Danmarks ypperste, og det giver os nogle flere muligheder for at komme i tæt kontakt med endnu flere af forbrugerne, der vil have god kaffe. Vi ser vores aftale med Tivoli som et partnerskab, der matcher vores kaffeløsninger, nemlig det at skabe gode oplevelser. Vi er derfor stolte over, at det netop er kaffeløsninger fra os, som skal sælges til Tivolis millioner af danske og udenlandske gæster, siger Søren Kristensen, Managing Director, Premium Coffee Denmark, eksklusiv distributør Nespresso Business Solutions Denmark om det nye samarbejde.

Det er en del Nespressos strategi at indgå længerevarende aftaler med sine kunder og samarbejdsaftalen med forlystelseshaven bidrager positivt i den retning.

Ud over at kunne servere ensartet kaffe til alle sine gæster bliver det samtidig muligt fro Tivoli at spare penge på den nye ordning, da Havne slipper for at tilberede kaffe på de mobile salgssteder.

- Jeg synes, at der er tale om et godt match mellem Nespresso og Tivoli, der begge er internationalt kendte varemærker, som har appelleret til den gode smag i generationer. Med samarbejdet sikrer vi os, at vores danske og internationale gæster altid får en kaffeoplevelse af høj kvalitet. Samtidig bliver det både hurtigere og langt mere tilgængeligt at få sig en god kop kaffe i Haven, hvilket jeg tror vores gæster kommer til at sætte pris på, lyder det fra Tivolis adm. direktør, Lars Liebst.

Aftalen med Nespresso er gældende for Tivolis egne udsalgssteder, og gør sig derfor ikke gældende for øvrige lejere og forpagtere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078