23948sdkhjf

Danske kager og fast food er blevet sundere

Ros til dansk fødevareindustri. Indholdet af transfedtsyrer i danske madvarer er faldet markant siden 2004.
Hverken i danske kager eller i dansk fast food er der overskridelser af de danske særregler for transfedt. Det viser en undersøgelse af 95 udvalgte fødevarer som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Industrielt fremstillet transfedt blev tidligere anvendt i bl.a. margarine og i fedtstoffer, der blev brugt til bagværk, fastfood og snacks. Indholdet af transfedt i disse produkter kunne udgøre op til 60 procent af det samlede fedtindhold.

Fødevarestyrelsen roser industrien
Siden Danmark indførte en regulering af indholdet af transfedt i fødevarer på det danske marked, er antallet af overskridelser faldet markant. I 2003 indeholdt ca. 25 procent af de testede fødevarer for høje niveauer af transfedt. I den aktuelle undersøgelse lå antallet af overskridelser på ca. 6 procent, og de pågældende fødevarer var alle udenlandske.

- Jeg er ikke tvivl om, at det var den rigtige beslutning at få reduceret indholdet af transfedt i de danske fødevarer. Sammenhængen mellem transfedt og hjerte/karsygdomme er veldokumenteret. Og nu dokumenterer undersøgelsen så også, at den danske fødevareindustri har rigtig godt styr på reglerne, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander.

En lang række videnskabelige studier konkluderer, at forbrugere, der spiser industrielt fremstillede transfedtsyrer, kan have en forøget risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme. Derfor indførte Danmark i 2004 som det første land i EU regler for industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer må højst udgøre 2 gram pr. 100 gram fedt i produktet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079