23948sdkhjf

Tican-boss vil også have statsstøtte

Ove Thejls mener, at det nordvestjyske slagteri er lige så berettiget til støtte som Danish Crown.
Onsdag blev en redningsplan for det lukningstruede Danish Crown-slagteri på Bornholm præsenteret. Den indebærer blandt andet, at staten skyder 6,5 mio. kr. i en særlig udviklingspulje, der skal bruges til investeringer og fornyelser på slagteriet. Det skriver Børsen.

Pengene har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen hentet blandt EU-midler til regional udvikling, og det får nu direktør for Tican, Ove Thejls, op af stolen.

- Jeg noterer mig, at regeringen er til at få i tale, hvis der er konkurrencemæssige problemer i Udkantsdanmark, hvor der er arbejdspladser og valutaindtjening på spil. Det synes vi da er interessant. Vi mener også jo, at vi ligger i Udkantsdanmark, siger han til Børsen.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen, men han sagde den anden dag, at han ikke mente, det var problematisk og konkurrenceforvridende at støtte en enkelt virksomhed på den måde, idet der netop var tale om en egn, hvor der er problemer med at skabe nye job.

Originalartikel: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/ar...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109