Minister vil have mad i mindre pakker
Der bor flere enlige og ældre i lejligheder, og det er medvirkende til, at madspildet fra lejligheder er 40 procent større per person end fra parcelhuse, viser ny rapport.
Modelfoto/Colourbox.
Af Henrik Eilers
Det er nogle af grundene til, at personer, der bor i lejligheder, smider hele 40 procent mere mad i skraldespanden per person end personer, der bor i parcelhuse. Det viser en ny kortlægning fra Miljøstyrelsen, der har set på madspildet fra både parcelhuse og lejligheder.
Kan gøres bedre
En af forklaringerne er, at der bor flere enlige og ældre i lejligheder end i parcelhuse. Ifølge undersøgelsen mener 40 procent af de adspurgte, at mindre pakker af mad og samme kilo-pris uanset størrelsen vil kunne mindske madspildet.
Miljøminister Kirsten Brosbøl appellerer derfor til detailhandelen om at hjælpe med at mindske madspildet ved at sælge mad i mindre pakker.
- En typisk husstand smider hvert år mad ud for over 3.000 kr. Madspild er både dyrt for forbrugerne, og det er dårligt for miljøet. Vi kan sagtens gøre det bedre. I øjeblikket er det svært, hvis man for eksempel er en enlig forsørger i en lejlighed med et stramt budget. Men supermarkederne kan være en stor hjælp, hvis de gør det nemt og billigt at købe ind til lige det, man har brug for, siger Kirsten Brosbøl.
Samlet set smider husholdningerne hvert år 260.000 ton mad ud, der sagtens kunne være spist.
Sætter fokus på madspild
Den nye kortlægning er lavet ved at gennemgå dagrenovationen fra en række etageboliger. Men rapporten peger på, at madspildet sandsynligvis er markant større – måske op imod dobbelt så stort – fordi der sker et skjult madspild gennem vasken, når vi hælder mælk, sovs, juice og andet flydende mad ud.
- Det understreger bare, at problemet med madspild er stort. Det er jo sund fornuft, at man ikke smider god mad ud. Alligevel er der brug for at få nye ideer på bordet. Derfor sætter jeg fokus på madspild i en strategi om at forebygge affald, som jeg kommer med til efteråret. Og i Vækstplan Fødevarer har regeringen allerede besluttet at etablere et partnerskab i 2014 om madspild, der kan bidrage til en målrettet indsats for at nedbringe madspild i hele værdikæden, siger Kirsten Brosbøl.
Fakta:
• Den samlede mængde dagrenovation i Danmark er 1,1 mio. tons om året
• Heraf udgør madspild – det vil sige mad, der kunne være spist – 260.000 ton
• Madspild udgør altså 24 procent af affaldet i skraldespanden
• Det gennemsnitlige ugentlige madspild per person er 0,81 kg i parcelhuse og 1,14 kg i lejligheder.
• Udover madspild i dagrenovationen er der ”skjult” madspild gennem vasken. En række etagehusstande, der selv registrerede deres madspild gennem vasken, havde et spild på yderligere 1,6 kg per husstand om ugen.
• Årsagerne til madspildet er undersøgt i interview med beboerne i etageboliger. De interviewede beboere nævner blandt hovedårsagerne, at både frugt, grønt, pålæg og brød sælges i for store pakker.
• Den samlede mængde dagrenovation i Danmark er 1,1 mio. tons om året
• Heraf udgør madspild – det vil sige mad, der kunne være spist – 260.000 ton
• Madspild udgør altså 24 procent af affaldet i skraldespanden
• Det gennemsnitlige ugentlige madspild per person er 0,81 kg i parcelhuse og 1,14 kg i lejligheder.
• Udover madspild i dagrenovationen er der ”skjult” madspild gennem vasken. En række etagehusstande, der selv registrerede deres madspild gennem vasken, havde et spild på yderligere 1,6 kg per husstand om ugen.
• Årsagerne til madspildet er undersøgt i interview med beboerne i etageboliger. De interviewede beboere nævner blandt hovedårsagerne, at både frugt, grønt, pålæg og brød sælges i for store pakker.
