Danske bygsorter skal sikre øl i verdensklasse
Viden om DNA og indholdsstoffer skal gøre dansk maltbyg førende på det europæiske marked. InnovationsFonden investerer 3 mio. kr. i et projekt, der skal fremskynde forædlingen af nye bygsorter og forbedre maltkvaliteten.
Modelfoto/Colourbox.
Af Henrik Eilers
For at lette forædlingsprocessen er virksomheden Nordic Seed, der udvikler nye bygsorter, gået sammen med to institutter på Aarhus Universitet, der har ekspertise inden for henholdsvis genetik og NMR-spektroskopi. Det sidste er en teknologi, der kan fastslå, hvilke stoffer et bygkorn indeholder. Målet er at udvikle en matematisk model, som gør det hurtigt og nemt at finde bygsorter af høj maltkvalitet, som samtidig er robuste over for variationer i vejr- og jordbundsforhold.
Det kan gøres, fordi forskellen på bygsorternes DNA og omsætning af indholdsstoffer ideelt set kan bruges til at forudse maltkvaliteten langt tidligere i forædlingsprocessen end i dag. Ved at lægge information om DNA-profil, indholdsstoffer, miljøforhold og faktiske målinger af maltkvalitet sammen, kan der laves en matematisk model, der udvælger de mest lovende nye bygsorter ved i første omgang at se på DNA-/indholdsstofprofilen. Det vil gøre det lettere at vælge de sorter, man vil gå videre med til markforsøg, og de langsomme og dyre målinger i laboratoriet vil kunne begrænses.
Nordic Seed udfører hvert år markforsøg og maltkvalitetsundersøgelser, hvor mange nye potentielle bygsorter afprøves for sygdomsresistens, udbytte, stråegenskaber og maltkvalitet. Aarhus Universitets Laboratory for Biomolecular NMR Spectroscopy er førende inden for NMR-teknologi, som skal bruges til at udforske bygsorternes indholdsstoffer. DNA-profiler for mange hundrede bygsorter vil blive udført i samarbejde mellem Nordic Seed og Trait Genetics i Tyskland.
Modellerne skal udvikles i samarbejde med Aarhus Universitets Center for Quantitative Genetics and Genomics, hvis kernekompetence er at håndtere, integrere og uddrage relevant information fra store mængder data ved hjælp af komplekse biometriske modeller. Modellerne har allerede revolutioneret husdyravlen, og forskerne forventer, at metoden vil gøre det samme i planteforædlingen.
