23948sdkhjf

Danish Crown indstiller soslagtninger i Sæby

So-afdelingen på slagteriet i Sæby indstilles til lukning og alle søer skal i fremtiden slagtes i Skærbæk, meddeler Danish Crown her til formiddag.
Efter næsten et halvt års forhandlinger er der nu fundet en løsning for Danish Crowns so‐slagteri i Skærbæk. Aftalen betyder, at alle Danish Crowns slagtninger af søer i Jylland fremover vil ske i Skærbæk.

85 medarbejdere på slagteriet i Skærbæk har nu sagt ja til omfattende effektivisering og omlægning af arbejdet på slagteriet, mens Danish Crown til gengæld forpligter sig til at foretage en række investeringer. I alt ventes det, at driften af slagteriet kan forbedres med cirka 15 mio. kr. årligt.

Svineslagteriet i Sæby har hidtil haft en mindre andel af so‐slagtningerne, og de indstilles i forbindelse med den øgede effektivisering til flytning til so-slagteriet i Skærbæk. Lukningen af so‐afdelingen i Sæby vil berøre 29 medarbejdere, som bliver omfattet af reglerne for virksomhedslukning.

- Vi forventer at kunne tilbyde langt de fleste medarbejdere andet arbejde på slagteriet i forbindelse med naturlig afgang, men der kan forekomme kortere ledighedsperioder, fortæller CEO for DC Pork Jesper Friis.

Slagteriet i Sæby slagter i dag 48.000 svin om ugen og har 800 medarbejdere.

Markedet for so-slagtninger i Danmark er forholdsvis begrænset, og derfor har det været en udfordring at få tilført tilstrækkeligt mange søer til at sikre en effektiv og rentabel drift af slagteriet i Skærbæk. En af vejene til at udnytte kapaciteten i Skærbæk bedre er at samle alle Danish Crowns so-slagtninger i Jylland på slagteriet i Skærbæk.

- Medarbejderne har været både iderige og konstruktive i bestræbelserne på at finde løsninger, som kan nedbringe omkostningerne i Skærbæk. Det har jeg utrolig stor respekt for, og derfor er vi selvfølgelig også klar til at investere i forbedringer på slagteriet, siger CEO i DC Pork Jesper Friis.

So-slagteriet i Skærbæk slagter årligt 240.000 søer, mens der i Sæby slagtes cirka 90.000.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.737