23948sdkhjf

Fødevarespidser skal skabe danske fødevarejobs

En gruppe repræsentanter fra erhvervet, forskning og brancheorganisationer skal gøre dansk fødevareproduktion verdenskendt.
Dansk fødevareproduktion skal være verdenskendt for sin høje grad af bæredygtighed og ressourceeffektivitet, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse

De globale vækstmuligheder på fødevareområdet skal veksles til vækst og arbejdspladser i Danmark. For at det kan ske, er det vigtigt, at udlandet kender til dansk fødevareproduktions styrker.

Erhvervs- og vækstministeren nedsætter derfor en gruppe med repræsentanter fra erhvervet, forskningen, brancheorganisationer og produktionsmedarbejdere, der sammen skal være med til at skabe en stærk fortælling om dansk fødevareproduktion. Målet er at skabe en slagkraftig markedsføring af Danmarks styrker blandt andet inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion.
- Vi skal udnytte de globale eksportmuligheder på fødevareområdet til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. En fælles fortælling for fødevareerhvervet skal bruges til at fortælle resten af verden om danske styrker inden for høj fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og ressourceeffektiv fødevareproduktion, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en meddelelsen

Arlas direktør,Peder Tuborgh, er udpeget som formand for den nye gruppe.

- Det ligger mig meget på sinde at bringe de kvaliteter, dansk fødevareproduktion har at byde på, frem i lyset. Vi er en aktiv del af løsningen, på den udfordring verden står overfor med hensyn til at skaffe flere kvalitetsfødevarer på et bæredygtigt grundlag, udtaler gruppens formand og Arla-direktør Peder Tuborgh.

Gruppen holder sit første møde i august 2014 og forventes at overlevere fortællingen til regeringen i løbet af 2015.

Ud over formand Peer Tuborgh skal følgende medlemmer være med til at skabe fortællingen:

Mikael Thinghuus, Adm. direktør, Royal Greenland
Hanne Risgaard, Økologisk fødevareproducent, Skærtoft Mølle
Jørn Jespersen, Direktør, Dansk Miljøteknologi
Anne Villemoes, Kommunikationsdirektør, Danish Crown
Torben Ladegaard, Direktør, FOSS
Christel Thea Jørgensen, Vice President for Food and Feed Application Development, R&D, Novozymes
Trine Hahnemann, Kok/ejer, Hahnemanns Køkken
Søren Frandsen, Rådgiver for EU’s forskningsmidler, Aarhus Universitet
Lone Ryg Olsen, Direktør, Danish Food Cluster
Peer Sørensen, Tillidsrepræsentant, Odense Marcipan
Søren Gade, Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Ole Linnet Juul, Branchedirektør, DI Fødevarer

Gruppen sekretariatsbetjenes under ledelse af markedsføringskonsortiet FOOD og i samarbejde med Madkulturen, hvilket finansieres med 2 millioner kroner årligt i 2014 og 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078