25 år med Magnum: Østjysk samarbejde skabte verdenssucces
En ispind fra Aarhus ændrede markedet globalt. Se maskinen i aktion, som gik sin sejrsgang.
Modelfoto: Colourbox.
Det husker Mogens Vigh-Larsen, som var administrerende direktør hos det Unilever-ejede Frisko. Manden i spidsen for udviklingen af Magnum-isen. Alt blev målt nøje og testet i to år op til lanceringen. Og så eksploderede det ellers.
- Vi havde først en maskine, som kunne lave 8000 pinde i timen, og vi producerede op til lager og troede, at det var godt nok. Men det hele blev totalt solgt ud på seks uger, siger Mogens Vigh-Larsen.
Med et tømt lager satte man maskinerne i gang i døgndrift og maskinleverandøren Hoyer fik bestilling på nye og større maskiner. Produktionen blev sat op til 22.000 i timen. Tre år senere, i 1992, producerede man i Aarhus 224 mio. Magnum-is, hvoraf de 209 mio. blev eksporteret til Unilevers afdelinger rundt om hele kloden.
Banebrydende stor
Successen blev overvældende, selv om udsalgsprisen på den enkelte is var høj. Man gik ikke efter den billigste løsning.
Fra Belgien ankom der dagligt en tankfuld flydende, belgisk chokolade til Frisko-mejeriet i Aarhus. Helt nøjagtigt 25 gram chokolade skulle trækkes ud over flødeisen, som også havde ægte vaniljekorn. Isens størrelse var i sig selv et nybrud.
- En kæmpe is som Magnum havde vi aldrig lavet før, hvor der kun fandtes en is som Hawaii-is, der havde otte til ti gram chokolade.
I 1989 var Ove Asbo Jørgensen direktør hos det dengang Alfa Laval-ejede Hoyer i Aarhus. Helt dansk er Magnum-formatet ikke, påpeger han. Man fik inspirationen fra en stor og bamset ispind, som Hoyer havde hjulpet amerikanske Häagen-Dazs med at udvikle midt i 80’erne.
- Men de var ikke så vedholdende, som Unilever var det i Danmark. Men det var der, man fik inspirationen.
Ekstrudering var nyt
Det afgørende nye ved projektet var, at man med Magnum tog et kæmpe skridt bort fra at støbe iscremen i forme og over til at ekstrudere stykker af iscreme. Et udviklingsarbejde med mange svære udfordringer.
- Når isen skal ned og ligge på en plade, så kræver det, at man producerer ved en langt lavere temperatur, som gør isen så stiv, at den ikke flyder ud. Til gengæld opnår man en højere kvalitet. Jo koldere, den er under fremstilling, desto bedre smager den.
Og det var netop for at højne kvaliteten, at man gjorde Magnum-isen til standard. I 1989 var ekstruderingsmetoden slet ikke et skridt i den kosteffektive retning. Tværtimod var det en dyrere produktionsmetode end støbning.
- I dag er salget ved isboder næsten faldet helt væk, fordi de er dyre at bemande, men dengang var det vigtigt at lave et produkt, som folk ville købe i kiosker. Folk skulle opleve, at det var et kvalitetsprodukt.
Magnum-isen er rejst igen
Den såkaldte Straightline-maskine, som Hoyer udviklede til Magnum-isen og de mange kopimærker, som fulgte, blev en global salgssucces for den østjyske producent af procesudstyr til iscremeindustrien. Der skulle ikke bare laves Magnum-is til alverdens isspisere. Ispindens form og størrelse blev en global standard, som findes i adskillige sortimenter og med forskellige navne og under forskellige mærker.
Den originale Magnum produceres ikke længere i Danmark. De Straightline-maskiner, som sendte de første Magnum-is ud i verden, står i dag på Unilevers iscremefabrik i Tyskland og kører på livet løs i disse sommerdage.
Og selv om Mogens Vigh-Larsen blandt folk i branchen er blevet kaldt ”Mr. Magnum”, så betyder den fortsatte verdenssucces ikke, at der fortsat drypper penge over ham. Ikke en eneste øre.
- Jamen jeg lever bare en fattig tilværelse og har det godt.
Sådan er det at være lønnet direktør. Arbejdet blev bare gjort, og det sidste han gjorde, var at lukke al produktion i Danmark. Han stoppede med at arbejde i år 2000 efter fem år som konsulent efter at have lukket alle Unilevers fabrikker og solgt bygninger, maskiner og grunde.
- Udviklingen er gået mod større og større produktionsenheder, samlet på færre fabrikker. Unilever har flyttet alting tættere på, hvor der er størst afsætning, og det er der i lande som Tyskland, Frankrig og Italien.
Se Hoyer Straightline, mens hver dyse ekstruderer mere end 100 Magnum-is i minuttet:
