23948sdkhjf

Premier Is følger med i varmen

Isproducenten i Thisted klarer efterspørgslen i sommervarmen.
De høje sommertemperaturer har naturligvis givet travlhed hos Premier Is i Thisted, der er Danmarks største isproducent.

Men virksomheden har indtil nu kunnet klare efterspørgslen, fortæller Christian Brink, kommerciel direktør på Mejerigaarden A/S, der producerer Premier Is og Polar Is. Sidstnævnte er det gamle mærke, som fabrikken efter opkøbet af Premier Is har beholdt som navn på serien af literis.

- Vi har haft et par mindre situationer, hvor vi har måttet melde udsolgt af nogle af vores produkter. Specielt for nye produkter kan det være svært at forudsige salget. Men ellers har vi ramt rimeligt nøjagtigt, fortæller Christian Brink.

Selv om is har en holdbarhed på et par år, forsøger virksomheden at begrænse produktionen til lager. Og derfor er det virkelig højsæson for de 190 medarbejdere på Mejerigaarden, når termometeret viser varmebølge. Og produktionen justeres løbende på bagrund af matematiske beregninger, der bygger på dels meteorologiske prognoser, dels statistikker for, hvordan kunderne plejer at opføre sig.

Christian Brink vil ikke tale om en rekord for isproducenten i Thisted. Men efter en forsæson, der også var rigtig god, ser juli måned ud til at ende med et salg, som ligger 15-20 procent over ”en normalt god juli”, oplyser han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094