23948sdkhjf

Arla-mejerier frygter fyringer

Det russiske importstop kan få mærkbare konsekvenser for tre af Arlas syd- og sønderjyske mejerier.
Arlas medarbejdere i henholdsvis Kruså, Taulov og Høgelund er udsatte, efter russisk importstop blev en realitet. Det skriver TV Syd.

- Vi ved endnu ikke konkret, hvad det kommer til at betyde for hvert enkelt mejeri. Vi har bare konstateret, at de her mejerier producerer til Rusland, men hvad der bliver konsekvensen af importstoppet, kan vi først sige engang i næste uge, siger Arlas kommunikationschef, Theis Brøgger, til den lokale tv-station.

Samlet set producerer Kruså Mejeri under 4 procent til Rusland, mens andelen fra Taulov Mejeri ligger under 5 procent. Hos Høgelund Mejeri ligger produktionen til Rusland på cirka 10 procent.

Link til originalartikel: http://www.tvsyd.dk/artikel/251859:Russi...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11