23948sdkhjf

30 millioner skal kickstarte eksporten

Ny eksportstrategi for fødevarer skal fremme dansk eksport på nye vækstmarkeder og gøre eksporten af danske fødevarer mere robust mod fremtidige kriser.
Virksomhederne i den danske fødevareklynge skal eksportere mere og til flere lande. Derfor lancerer fødevareminister Dan Jørgensen og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen i dag en eksportstrategi for fødevarer, der blandt meget andet giver 30 millioner kroner til eksportfremme de næste tre år.

- I Danmark er vi dygtige til at producere sikre kvalitetsfødevarer, der vil blive efterspurgt af en stærkt voksende global middelklasse. Den vil efterspørge sikre, bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, og det er netop det, Danmark er god til. Derfor, tror jeg, at der er et stort potentiale i den her strategi, siger Dan Jørgensen.

Også handels- og udviklingsminister Mogens Jensen er glad for eksportstrategien for fødevarer.

- Mange danske fødevarevirksomheder er særligt pressede lige nu på grund af udviklingen i forholdet til Rusland, og de har brug for en hjælpende hånd. Derfor har vi allerede lavet en eksportomlægningspakke, og med denne nye strategi vil danske fødevareproducenter være endnu bedre rustet til at finde nye markeder til gavn for fastholdelsen af danske arbejdspladser, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

Eksportstrategien for fødevarer opererer med en række tiltag, der skal hjælpe flere virksomheder med at få deres produkter ud på verdensmarkedet, herunder:

• Fødevareministeriet udstationerer flere nye medarbejdere på vækstmarkeder. Blandt andet i Malaysia og Nigeria.

• 30 millioner kroner gives til eksportfremme over de næste tre år.

• Etablering af elektroniske eksportcertifikater, der kan lette ofte tunge procedurer med eksportgodkendelser.

• Ansættelse af vækstrådgivere med erfaring fra danske fødevaremyndigheder og/eller den danske fødevareklynge.

• Styrket branding af danske fødevarer og bæredygtig teknologi gennem flere eksportfremstød med ministerdeltagelse.

Fødevareministeren mener, at det vil styrkeerhvervet på sigt, hvis man kan sprede eksporten ud til flere markeder.

- Vi har tidligere vist, at Danmark er gode til at banke døren ind til lukrative internationale markeder, når myndigheder og erhverv arbejder sammen, og det skal vi blive ved med. For eksempel var vi de første, der fik lov til at sælge pølser på det kinesiske marked, siger Dan Jørgensen.

Hent hele eksportstrategien for fødevarer og undersøgelsen om forventninger til eksporten. (PDF)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11