23948sdkhjf

Adm. direktør trækker sig fra SB Pork

Det jyske slagteri SB Pork har netop ansat Torben Sønnichsen som ny administrerende direktør efter den nuværende direktør har trukket sig fra posten.
Det er Jann Jensen, der ifølge Landbrugsavisen, selv har trukket sig fra posten som adm. direktør for SB Pork, der er midt i en restrukturering.

Det bliver derfor Torben Sønnichsen, der skal afslutte restruktureringen af virksomheden, der i det seneste regnskabsår realiserede et underskud på 23,7 mio. kr.

SB Pork er ejet af tyske Tönnies Group, der over de seneste fire år har postet penge i det danske slagteri grundet et driftstab på 170 mio. kr.

Tidligere har Torben Sønnichsen arbejdet for Vestjyske Slagterier og hollandske VION Groups nordiske del.

Vil øge antallet af slagtninger
I regnskabsberetningen for 2013 noterede ledelsen, at man undersøger mulighederne for yderligere udvidelser med henblik på at øge slagtningerne i 2014 og 2015, samtidig med at man luftede ønsket om at øge råvaregrundlaget.

Slagteriet er for øjeblikket godkendt til 30.000 slagtninger om ugen. I 2013 slagtede man 1,2 mio. svin, hvilket giver 23.000 slagtninger om ugen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063