Knorr går efter 100 procents bæredygtighed
Målet er 100 procents bæredygtighed. Første skridt er 13 bæredygtige produkter, der netop har ramt den danske dagligvarehandel.
Knorrs bæredygtighedsprogram blev etableret helt tilbage i 1998. Programmet omfatter detaljerede retningslinjer udviklet i samarbejde med eksterne rådgivere og førende agronomer - og omfatter 11 områder, herunder vand, energi, pesticidanvendelse, biodiversitet, social kapital og dyrevelfærd. Knorr går aktivt ind i arbejdet med at sikre, at retningslinjerne bliver efterlevet hos leverandørerne. Det er et krav, at alle leverandører kan dokumentere, at de arbejder med integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM) for at modvirke udviklingen af skadedyr i afgrøderne og derved reducere behovet for pesticider.
- Vi har netop sat vores første 13 bæredygtige produkter på hylderne i dansk dagligvarehandel, og det er vi meget stolte af. De nye bæredygtige varianter er bl.a. Knorrs supper og lasagner, som mange familier elsker, fortæller Zitta Ipsen, marketing manager hos Knorr.
Knorrr aftager eksempelvis hele 7 pct. af verdens forarbejdede tomater - og 85 pct. af ingredienserne i Knorr produkter stammer fra landbruget.
Målsætninger for bæredygtighed
Knorr har en række ambitiøse målsætninger for det fremtidige arbejde med bæredygtighed.
I 2015 vil 13 af de vigtigste grøntsager og krydderurter i Knorrs produkter udelukkende komme fra 100 % bæredygtig dyrkning. Det drejer sig om: Tomater, løg, kartofler, bønner, græskar, gulerødder, ærter, porre, selleri, champignon, basilikum, purløg og persille.
Disse 13 grøntsager og krydderurter står for ca. 80 pct. af alle de grøntsager og krydderurter, som Unilever aftager fra landbruget globalt.
I 2020 skal alle de grøntsager og urter, som Knorr bruger i sine produkter, komme fra 100 % bæredygtige landbrug.
De nye bæredygtige Knorr produkter er i handlen fra uge 40 i førende supermarkeder. Produkterne har fået ny emballage og tydelig bæredygtighedsmærkning på fronten.