23948sdkhjf

En ud fem pakker svinekød inficeret med svine-MRSA

En undersøgelse foretaget af TV Syd afslører at 21 procent af de pakker med svinekød, der findes i de danske kølediske, er inficeret med svine-MRSA.
TV Syds undersøgelse er foretaget hos Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet og den afslører, at der forekommer svine-MRSA i 21 procent af de 100 pakker med svinekød, der blev analyseret. Det skriver TV Syd.

Pakkerne med svinekød er indsamlet fra 16 forskellige supermarkedskæder i 32 forskellige byer. Kødet i pakkerne er af dansk oprindelse og den økologisk andel svarer til den andel af økologisk kød, danskerne i gennemsnit køber om dagen.

Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet Yvonne Agersø, der har haft ansvaret for analysearbejdet er ikke overrasket over fundet af svine-MRSA.

- Vi har jo set en klar stigning i antallet af svin med svine-MRSA, og det afspejler sig naturligt i, at der også er mere svine-MRSA i svinekødet, siger hun til TV SYD.
Tilbage i 2009 viste en lignende undersøgelse at der var svine-MRSA i fem procent af svinekødet og i 2011 lå tallet på 10 procent. Den markante stigning siden 2011 bekymrer Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

- Nu er det altså hver femte pakke med svinekød i supermarkederne, som indeholder svine-MRSA. Det er stærkt foruroligende, understreger han.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097