Fødevareforlig udskydes til 2015
På baggrund af det kritiske eftersyn af listeria er fødevareministeren og fødevareordførerne blevet enige om at forlænge det nuværende fødevareforlig - og dermed udskyde det nye fødevareforlig til 2015.
Fødevareminiser Dan Jørgensen og fødevareordførerne har udskudt forhandlingerne om det kommende fødevareforlig, som er nummer tre i rækken, til 2015.
Årsagen er, at den kritiske undersøgelse, som listeriaområdet i øjeblikket undergår, vil være færdig til februar og de konklusioner, der her drages, vil være bestemmende for dele af det nye fødevareforlig.