23948sdkhjf

Landbrug & Fødevarer hilser produktionspanel velkommen

Landbrug & Fødevarer ser frem til anbefalingerne fra erhvervs- og vækstministerens nye produktionspanel, som kommer til at bestå af erhvervsfolk. Ifølge L&F bør produktionspanelet bruge det meste af sin energi på afgifter og overimplementering.
Industriarbejdspladserne fosser ud af Danmark. Men det vil erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu sætte en ny og effektiv stopper for ved at nedsætte et såkaldt erhvervspanel, der skal give ministeren anbefalinger til, hvordan Danmark sikrer sine industriarbejdspladser. Produktionspanelet er således en opfølgning på forårets produktionsstrategi, der skal sikre bedre rammer for vækst i produktionserhvervene. Landbrug & Fødevarer mener, at det er fornuftigt at sætte folk fra erhvervet til at udtænke vækstskabende løsningsforslag og erhvervspolitiske lempelser.

-Særligt inden for fødevareklyngen findes mange af produktionsarbejdspladserne i Danmark - fx på mejerier, slagterier, udstyrs- og maskinfabrikanter. Og analyser viser, at landbruget er en væsentlig indenlandsk drivkraft for dansk industri generelt. Derfor er det afgørende, at panelet har ekstra opmærksomhed på landbruget, siger erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby.

Landbruget er nemlig det erhverv, der pr. omsat krone giver anledning til mest vækst i industrisektoren. En succesfuld industristrategi handler derfor også om at sikre vækst i de erhverv, der giver efterspørgsel til industriproduktionen, mener direktøren.

-Et af de vigtigste områder, som panelet bør kigge på, er den voldsomme danske overimplementering af EU-lovgivningen. Hvis målet er at sikre danske industriarbejdspladser, bør man fx se på implementeringen af Habitatdirektivet og EU’s Seveso-direktiv om industriens kemiske stoffer. Det vil have stor betydning for de danske fødevarefabrikanter, siger Lone Saaby.

Selvom det altid bliver nævnt, kan den erhvervspolitiske direktør ikke komme uden om det høje afgiftstryk, som danske virksomheder er pålagt.

-Udover en generel nedsættelse af afgifterne, så vi kommer på niveau med vores konkurrenter, er der også brug for en generel forenkling af de afgifter, vores virksomheder er pålagt. Man skal huske på, danske industriarbejdspladser i høj grad er betinget af en høj eksport, men det er alt andet lige vanskeligere at navigere på eksportmarkederne, når vi ikke har samme vilkår som vores konkurrenter, siger Lone Saaby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094