23948sdkhjf

Premier Is henter international anerkendelse for citronfromage

En guldmedalje, en ærespris og internationale dommeres anerkendelse til Polar Is Citronfromagen ved Food Contest i sidste uge.
Polar Is Citronfromage fra Premier Is modtog en guldmedalje og en ærespris ved den internationale Food Contest, der fandt sted i Messecenter Herning for nyligt. Her scorede desserten 14,60 point ud af 15,00 mulige fra fem internationale faglige dommere.

Bedømmelsen af isen blev foretaget af fem dommere, heraf to fra Island, en fra Norge og to fra Danmark. Dommerne vurderede emballagen, mærkningen og produktets konsistens. Til sidst blev produktet bedømt individuelt af alle dommerne på duft og smag.

- Der findes vel næppe noget mere klassisk dansk end en god gammeldags citronfromage på dessertbordet. Vi er meget stolte af, at fem internationale fagfolk har bedømt vores citronfromage så flot, siger en glad ismester Peter Kofoed fra Premier Is og fortsætter:

- Vores Polar citronfromage er et resultat af årtiers arbejde med gode råvarer og godt håndværk, så det er en kæmpe skulderklap med en sådan anerkendelse fra folk i faget, slutter Ismesteren fra Premier Is.









Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094